Informationsmøde om nyt vikingeskibsmuseum lørdag den 13. januar 2024 kl. 12.00-13.30

Efter mange års arbejde med at sikre Skuldelevskibene - vores fælles maritime kulturarv - står vi nu overfor en stor og fantastisk milepæl: Vi har fundet en vinder af arkitektkonkurrencen, og vi glæder os til at præsentere jer for Skuldelevskibenes fremtidige hjem. Vinderen af arkitektkonkurrencen er udvalgt af en dommerkomité, som Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune er indgået i sammen med fire fagdommere, der har bistået med deres fagspecifikke viden. I løbet af de næste år skal vinderprojektet tilrettes og anlægges i samarbejde med museet og Roskilde Kommune.

Som faste brugere af havnen, vil I blive påvirket af det nye museumsanlæg i større eller mindre grad. Både når vi bygger og når det Nye Vikingeskibsmuseum står færdigt. Derfor inviterer Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune til informationsmøde om projektet. På informationsmødet præsenterer vi vinderforslaget og den proces, der tegner sig for byggeriet over de næste 5-7 år.

Eftersom vinderen først lige er blevet udpeget, ligger der stadig meget projekteringsarbejde foran os, og der er derfor mange spørgsmål, vi ikke har svar på endnu.  Derfor ser vi også informationsmødet som start på en længerevarende dialog, hvor vi løbende vil informere og inddrage jer, efterhånden som vi bliver klogere på detaljerne i de kommende års arbejde.

Der vil være kaffe, te og lidt sødt til informationsmødet.

Tilmelding til infomøde for havneaktører

* Krævede felter