
Informationsmøde om nyt vikingeskibsmuseum lørdag den 13. januar 2024 kl. 14.00-15.30
Efter mange års arbejde med at sikre Skuldelevskibene, står vi nu overfor en stor og fantastisk milepæl: Vi har fundet en vinder af arkitektkonkurrencen, og vi glæder os til at præsentere jer for Skuldelevskibenes fremtidige hjem.
Vinderen af arkitektkonkurrencen er udvalgt af en dommerkomité, som Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune er indgået i sammen med fire fagdommere, der har bistået med deres fagspecifikke viden. I løbet af de næste år skal vinderprojektet tilrettes og anlægges i samarbejde med museet og Roskilde Kommune.
Som medlemmer af Vikingeskibsmuseets Venner har I jeres faste gang på museet, og I er nogle af vores vigtigste ambassadører. Derfor vil vi gerne invitere jer til et særligt informationsmøde om Nyt Vikingeskibsmuseum. På informationsmødet præsenterer vi vinderforslaget og den proces, der tegner sig for byggeriet over de næste 5-7 år. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål og komme i dialog med en del af os, der sidder med projektet til dagligt.
Vi glæder os til at se jer!
Der er venteliste til informationsmødet
Der er stadig enkelte pladser tilbage til informationsmødet, men grundet den store interesse er vi blevet nødt til at lukke for tilmeldinger. Skriv dig på ventelisten ved at udfylde formularen nedenfor, så kontakter vi dig.
Informationsmøde for Vikingeskibsmuseets Venner
Hvor:
Museumsøen
Lodsen
Vindeboder 12
4000 Roskilde
Hvornår:
Lørdag den 13. januar 2024
kl. 14.00-15.30
Afmelding
Hvis du har meldt dig til men er forhindret i at deltage på informødet, er det vigtigt at du melder dig fra.
Afbud sendes til: sdh(at)vikingeskibsmuseet.dk.