
Informationsmøde om nyt vikingeskibsmuseum mandag den 15. januar 2024 kl. 18.00
Efter mange års arbejde med at sikre Skuldelevskibene - vores fælles maritime kulturarv - står vi nu overfor en stor og fantastisk milepæl. Med stor lettelse og begejstring kan vi fortælle, at vi har fundet en vinder af arkitektkonkurrencen, og vi glæder os til at præsentere jer for Skuldelevskibenes nye hjem.
I marts 2023 modtog Vikingeskibsmuseet fem spændende projektforslag, og i juni 2023 blev tre forslag udvalgt til at gå videre til den endelige fase af arkitektkonkurrencen. De tre udvalgte teams har siden da videreudvikle deres projekter frem mod den endelige aflevering i november 2023. Vinderen af arkitektkonkurrencen bliver udvalgt af Roskilde Kommune, Vikingeskibsmuseet og fire fagdommere, der bistår med deres fagspecifikke viden. I løbet af de næste år skal vinderprojektet videreudvikles i samarbejde med Roskilde Kommune og Vikingeskibsmuseet, ligesom der skal udvikles en ny lokalplan.
Som naboer til Vikingeskibsmuseet vil I blive berørt af anlægsprocessen og udformningen af det nye museumsanlæg. Derfor afholder vi, udover et offentligt borgermøde den 16. januar, et informationsmøde kun for museets naboer. I får denne aften præsenteret vinderforslaget og de konkrete planer for nyt Vikingeskibsmuseum samt den proces, der tegner sig for byggeriet over de næste 5-7 år. Der vil også være mulighed for at komme i dialog med flere af museets og kommunens medarbejdere, der er involverede i processen. Der er helt sikkert mange spørgsmål, vi ikke har svar på endnu, og derfor ser vi også informationsmødet som start på en længerevarende dialog, hvor vi løbende vil informere jer, efterhånden som vi bliver klogere på detaljerne i de kommende års arbejde.
Der vil være drikkevarer og sandwich til informationsmødet. For at få plads til alle opfordrer vi til, at der deltager så få som muligt fra hver husstand, men alle er naturligvis velkomne.
Venteliste til informationsmødet
Tilmelding til informationsmødet er nu lukket. Udfyld formularen nedenfor, så kontakter vi dig når der bliver en plads ledig eller vedrørende et ekstra informationsmøde, hvis det bliver nødvendigt.
Informationsmøde for naboer
Hvor:
Vikingeskibshallen
Biografen
Vindeboder 12
4000 Roskilde
Hvornår:
Mandag den 15. januar 2024
kl. 18.00-12.00
Afmelding
Hvis du har meldt dig til men er forhindret i at deltage på informødet, er det vigtigt at du melder dig fra.
Afbud sendes til: sdh(at)vikingeskibsmuseet.dk.