Efteråret er godt i gang, og foredragsrækken fortsætter! Den 23. oktober kl. 19.30 kan du høre sejlmager Siv Jespersen fortælle om arbejdet med historiske sejl og materialer – og hvordan sejlet revolutionerede vikingernes søfart. Foredraget er gratis for medlemmer og én ledsager.
Bestyrelsen evaluerede seneste sæsons arrangementer og planlægger at gentage forårets populære søsætningsarrangement med rundvisning. Vi overvejer også et nyt tiltag for børnefamilier – har du idéer, så skriv gerne til os!
MedlemsNyt 7/2025
Når vi i dag ser på vikingeskibe og andre historiske fartøjer, glemmer vi ofte, hvor revolutionerende sejlets opfindelse var for sejladsen i Skandinavien. Sejlet gjorde det muligt at rejse længere, hurtigere og med færre kræfter end tidligere – og blev en afgørende faktor for vikingernes succes som både handelsfolk og krigere.
Krigsskibet tager form: rekonstruktion af Skuldelev 5 når vigtig milepæl
Rekonstruktionen af krigsskibet Skuldelev 5 skrider støt frem på museets bådeværft. Skibets femte og sjette bordgang er lavet af fyr, og tidligere på sommeren nåede bådebyggerne en vigtig milepæl med tilpasning og montering af den enorme 13,7 meter lange planke, der udgør hovedparten af femte bordgang.
Skæbnetråde og fortællinger om Nordens guder – efterårsferie den 11.-19. oktober
Når skoven bliver gylden som langilden i vikingernes haller, og fjorden ligger stålgrå som krigerens klinger, ved vi at sommeren er ovre og vinteren på vej. Efteråret er tiden, hvor vi gør os klar til mørket og kulden: Vi samler sommerens afgrøder og frugter, ser efter om hus og dyr er i god stand, finder det lune tøj frem og trækker skibene på land. I dag og for 1000 år siden.