Vikingeskibshallen er gjort vinterklar

Stormvæggen er sat op i Vikingeskibshallen
Stormvæggen er sat op i Vikingeskibshallen

I Vikingeskibshallen er stormvæggen sat op, så glasfacaden mod fjorden er beskyttet, når efterårs- og vinterstormene melder deres ankomst.

Stormvæggen er sat op i Vikingeskibshallen 

Stormvæggen vil være oppe i hele vintersæsonen, for at beskytte skibene mod en eventuel stormflod. 

Stormvæggen bidrager med sit eget arkitektoniske indslag i hallen, hvor gangbroen på toppen giver mulighed for at betragte de 5 Skuldelevskibe og hallen fra en anden vinkel.

Daglige rundvisninger på dansk og engelsk

Vikingeskibene gemmer på utallige hemmelige og skjulte historier. En af de allerbedste måder at få viden om vikingeskibene, er ved at gå med på en rundvisning, hvor Vikingeskibsmuseets formidlere fortæller om museets arbejde med at afvriste vikingeskibene deres hemmeligheder. ​​

Rundvisningerne tager afsæt i de fem originale vikingeskibe og går i dybden med rekonstruktioner af skibene, som er bygget på Vikingeskibsmuseets bådeværft gennem mere end 35 år.

>> Se tidspunkter for henholdsvis danske og engelske rundvisninger i kalenderen

Hør den dramatiserede audioguide

Lyt til overraskende fortællinger om skibenes betydning for vikingetidens dramatiske hændelser. Lydguiden findes i flere udgaver; en til voksne, en til børn samt en rigtig ekspertudgave, hvor museets forskere giver indblik i deres helt særlige viden.

» Find mere information om Audioguiden og QR-kode til USEEUM app'en her...

Hvem kan løse MuseumsMysteriet?

MuseumsMysteriet er en digital skattejagt, der fører jer rundt mellem vikingeskibene på en sjov, underholdende og overraskende måde.
Spillet er tilrettelagt for børn fra 6 år og op efter (i følgeskab med voksne).
Størstedelen af spillet foregår med øjnene væk fra smartphonen, hvor I undersøger, observerer og finder svar ved at interagere med omgivelserne.

» Mød Astrid og skurken Heidenreich med QR-koden til USEEUM app'en her...

Store oplevelser i den mørke tid

Vikingeskibsmuseet i vintersæsonen byder på spændende udstillinger inde i Vikingeskibshallen, hvor lyset fra fjorden sætter stemningen i det store smukke rum, med de 5 Skuldelevskibe. Vinter er tid til fordybelse og spekulationer om, hvordan de forskellige skibstyper i hallen bærer vidnesbyrd om mennesker og samfund i vikingetiden. 

Andre udstillinger i Vikingeskibshallen

I Røg og Brand 
Udstillingen 'I Røg og Brand' viser resultatet af flere års undersøgelser, udført af danske og tyske forskere fra Vikingeskibsmuseet og Archäologisches Landesamt Schleswig‐Holstein på vegne af Femern A/S.

Med fundet af de tre skibsvrag SWARTE ARENTLINDORMEN og DELMENHORST kan vi virkeliggøre de gruopvækkende hændelser, der bliver begyndelsen til enden på Danmarks magt i Østersøen.

I vikingernes kølvand
I underetagen i Vikingeskibshallen vises udstillingen 'I vikingernes kølvand', om hvordan vores bådebyggere bygger sejlende, genskabte skibe ud fra de fem enestående vikingeskibe, der blev udgravet ved Skuldelev i 1962.

Udstillingen tager de besøgende med gennem hele Vikingeskibsmuseets arbejdsfelt fra de arkæologiske udgravninger over rekonstruktion og til de imponerende forsøgsrejser med de 'nye' vikingeskibe.

Stig Ombord
I Vikingeskibshallen kan man også opleve oplevelsesudstillingen 'Stig Ombord', hvor rummets vægge er oplyste af en videoprojektion, der viser udsigten fra et sejlende vikingeskib - fra stille, rolig morgen til mørk nat i stormende kuling.

Man kan gå ombord i to store genskabte skibe og mærke suset fra de store have eller fordybe sig i oplevelsesvæggen, hvor man kan finde ud af, hvad vikingerne sejlede med i deres skibe.