Vikingeskibsmuseets Venner

Foreningen Vikingeskibsmuseets Venner blev stiftet den 26. november 1990 af en kreds af historisk interesserede med det formål at støtte Vikingeskibsmuseets arbejde og udvikling.

Venneforeningen har gennem mange år ydet en værdifuld støtte til Vikingeskibsmuseets arbejde. Gennem årene har Venneforeningen bistået Vikingeskibsmuseet med donationer til konkrete museumsprojekter. 

Venneforeningens bestyrelse arbejder på at sikre udviklingen af Venneforeningens medlemsaktiviteter med udgangspunkt i foreningens vedtægter.

Medlemskab:

Som medlem af Vikingeskibsmuseets Venner får du:

  • Fri adgang til Vikingeskibsmuseet inkl. en ledsager så længe medlemskortet er gyldigt
  • Fri adgang til foredrag og andre aktiviteter arrangeret af foreningen
  • Mulighed for at købe Vikingeskibsmuseets egne publikationer og varer fra museumsbutikken med rabat

Medlemskontingentet er 350 kr. 
For medlemmer af Vikingeskibsmuseets bådelaug er kontingentet 125 kr.

Kontingentet indbetales til Venneforeningens konto i Nordea: 2280 7554695560.

Husk at angive navn og e-mailadresse ved indbetalingen. Der fremsendes herefter en bekræftelse på medlemskabet, og medlemskortet kan efterfølgende afhentes i billetsalget i Vikingeskibshallen.

Aktiviteter:

Vikingeskibsmuseets Venner annoncerer løbende deres aktiviteter på denne side. 

Nyheder fra Venneforeningen

MedlemsNyt særudgave: Kom til festdag for dig og din familie på Vikingeskibsmuseet

Grib chancen for at opleve det allerbedste Vikingeskibsmuseet har at byde på - helt gratis! Søndag den 10.…

MedlemsNyt 6/2023 for foreningen 'Vikingeskibsmuseets Venner'

Vikingeskibsmuseet og Venneforeningen inviterer Venneforeningens medlemmer til en fantastisk familiedag, med…

MedlemsNyt 5/2023 for foreningen 'Vikingeskibsmuseets Venner'

Kære medlemmer

Tirsdag den 2. maj 2023 holdt venneforeningen sin ordinære generalforsamling. Her blev beretning og…

Persondata

Venneforeningen indsamler og behandler personoplysninger og skal overholde lovgivningen og principperne for god databehandlingsskik. Derfor har vi vedtaget en persondatapolitik, der kort fortæller hvordan vi behandler personoplysninger. Vores formål med at behandle personoplysninger er alene at vedligeholde et medlemskartotek, opkræve kontingent mv., og vi videregiver ikke personoplysninger til andre uden medlemmernes samtykke.

Vikingeskibsmuseets Venner har indgået en aftale med Vikingeskibsmuseet, som opbevarer og behandler medlemsoplysningerne på foreningens vegne på en sikker måde.

Persondatapolitik for Vikingeskibsmuseets Venner