Skjoldungens togt 2019: Sognefjord til Roskilde

- en formidlings- og forkningssejlads

1. juli - 17. august

I år er Skjoldungens sommersejlads noget særligt. For det første starter togtet officielt d. 1. juli 2019 i Høyanger, Norge - ikke i Vikingeskibsmuseet Museumshavn som sædvanligt. For det andet er det et togt med et ganske særligt formål; nemlig at sætte fokus på UNESCO ansøgningen om at få de nordiske klinkbådstraditioner på listen over umistelig kulturarv. Skjoldungen blev bygget på Vikingeskibsmuseets bådværft i 2010-2012 efter netop denne tradition og er en enestående repræsentant og ambassadør for denne fælles kulturarv.

Den 21. juni 2019 drager Skjoldungen og de otte besætningsmedlemmer mod Høyanger, Norge, hvor sommerens togt starter den 1. Juli. Togtet går i år ned langs Norges, Sveriges og Danmarks kyster, fra Sognefjorden til Roskilde. Sejladsen gennemføres udelukkende for sejl og årer og vil tager ca. otte uger, dvd. at lidt afhængig af vind og vejr, forventes Skjoldungen at være tilbage i Roskilde 17. august 2019.

Her på siden kan du følge skibets rejse og læse opdateringer fra besætningsmeldemmerne. Du kan ligeledes læse mere om UNESCO ansøgningen og de nordiske klinkbygningstraditioner. 

Projektet er støttet af: 
• Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond
• Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorck’s Fond
• Ernst B. Sund Fonden