Ottar

1990 - 2000

Vi forsøger at tvinge os til at tænke: Hvordan gjorde vikingerne det? Det er for nemt bare at hente det moderne værktøj....
Birger Andersen, bådebygger 2012

I 1999 påbegyndes byggeriet af Ottar, rekonstruktionen af det store, havgående fragtskib fra Vestnorge. Skibet er bygget med kraftige planker af fyrretræ og har fyldige former, der giver stor lasteevne og høj sødygtighed på Nordatlanten.
Nogle særlige og ukendte øksespor, bådebyggerne havde fundet på en bite, genkendes af en nordmand som sprett-telgjing. Det er en speciel huggeteknik, der i Norge også findes på Osebergskibets fra vikingetiden, på stavkirker og huse fra middelalderen og i Danmark på Roskilde 5 skibet fra middelalderen.
Sprett-telgjing er især brugt til fyrretræ, og den kræver specielle økser. Teknikken efterlader et særligt mønster af hugspor, og den er forskellig fra den teknik, bådebyggerne hidtil har brugt. Når der 'sprettes', hugges øksen i træet i en svagt stump vinkel, bådebyggeren slapper derefter af i armen og lader øksen springe eller skære sig ud igen.

Byggeriet af Ottar gjorde bådebyggerne mere opmærksomme på at udforske huggeteknikker og værkstøjsspor på originalskibene. Vi fik større bevidsthed om, at værkstøj kan være udformet, slebet og brugt på forskellige måder. Museet har i dag en flot samling af kopier af vikingetidens økser, høvle, bor, profilskrabere, knive, stemmejern, mejsler og hamre fra hele Norden.