Kulturmødet
Som udgangspunkt var de to kulturer meget forskellige; vikingerne kom som “søkonger” til en udpræget landbrugskultur, der i det store hele vendte ryggen mod havet. De kom med deres nordiske/hedenske religion til et kristent samfund med rige klostre og lærdomscentre. De kom med et sprog, der byggede på en anden sprogstamme end den irsk/keltiske. De kom med deres egne traditioner for navngivning, historiefortælling, påklædning, husbygning og indretning af hjemmet. De kom med en materiel kultur og med et kunstnerisk stiludtryk, der adskilte sig fra det irske - og de så selv anderledes ud.
Integration
Vikingerne og irerne var i begyndelsen – ved det ”første kulturmøde” - grundlæggende forskellige i bl.a. sprog og baggrund, men disse forskelle blev gradvis modificeret eller udvisket. Vikingerne grundlagde byerne, og de arkæologiske fund giver et indtryk af vidtforgrenede kommunikations- og handelsforbindelser til hele den da kendte verden.
De levede med andre ord i Dublin i en slags internationalt handelssamfund, men beholdt deres egen identitet på mange måder. Det kulturelle præg blev i stigende grad irsk-nordisk, og de irske konger blev efterhånden involveret i byernes forhold.
Vikingerne blev integreret i det irske samfund på mange måder. De virkede som lejesoldater for de irske konger. De indgik ægteskaber - ofte politiske - med irske kvinder. Og de handlede naturligvis med irerne. Men det er et spørgsmål om de blev irske.
Berdal-spænder fra Kilmainham i Dublin
Fundet af to Berdal-spænder i Dublin er et af de allertidligste beviser på kulturmødet mellem vikingerne og irerne. De to ovale spænder blev formentlig fundet i en vikingetids kvindegrav ved Kilmainham i 1845. De ovale (skålformede) spænder var det mest almindelige dragtnåle i kvindernes selekjole. De blev båret parvis og var ofte forbundet af sølvkæder ellker kæder med glas og ravperler.
Dette par er kendt som Berdal spænder, opkaldt efter en grav i Norge. De hører til de tidligste af ovale spænder, og der er kun fundet ca. 50 af dem. De har en udbredelse, der er begrænset til Danmark og det sydlige og vestlige Norge, og spænderne fra Kilmainham er de eneste kendte vestlige eksemplarer. I Ribe er der i udgravningslag fra omkring 800 fundet forme til tilsvarende spænder. Det er udsikkert om Kilmainham spænderne er produceret i Skandinavien eller i Dublin.
Skuldelev 2
Endnu et eksempel på relationerne mellem Danmark og Irland er skibsbygningskunsten. Vikingeskibsmuseets store 30 m lange krigsskib Skuldelev 2 blev bygget i Dublin i 1040'erne og sænket i Roskilde Fjord. Skibet, der kan ses i museets store udstillingshal er et af de fornemste beviser på hvad vikingerne bragte til den irske kultur.
Læs mere
» Blev vikingerne irske?
Når vi taler om vikingerne i Irland, taler vi om en periode på ca. 450 år.
» Ændrede vikingerne verden?
Tiden for vikingernes tilstedeværelse i Irland var en periode af vores fælles historie, der repræsenterer en række voldsomme ændringer i samfundsstruktur og kulturmønstre.