Runestenenes skibe

Runestenenes billeder af skibe kan fortælle os lidt om hvordan vikingernes skibe kan have set ud.

Der findes forholdsvis få runesten med skibsbilleder. Fra Danmark kendes otte og fra Sverige sytten, men fra Norge ingen, ud over et fra middelalderen. Et par af skibsbillederne forestiller Tors fisketur, og kommer derfor ikke i betragtning som langskibe. Derimod har en række af stenskibene skjolde langs rælingen, hvilket fortæller os at de skal forestille krigsskibe.

Blandt skibene med skjolde optræder to meget forskellige skrogformer. Den ene type har tydelige stævnskæg for og agter, så skibet kommer til at ligne en klassisk krigsgalej fra Middelhavet. Det tydeligste eksempel på denne type er runestensskibet fra Tulltorp i Skåne, som har 15 skjolde langs skibssiden, men derimod ikke nogen rigning.

Mast og sejl savnes også på hovedparten af de øvrige skibe med samme skrogform, men et enkelt eksempel, fra Spentrup, har dog mast og stag. Skibene med stævnskæg kan dateres til 950-1025, og kommer hovedsageligt fra det nuværende Danmark og Skåne, dog med ét eksempel fra Östergötland.

Den anden skrogform som optræder, ser vi kun i et enkelt tilfælde sammen med skjolde, og det er desværre kun delvist bevaret.

Det drejer sig om den delvist tilhuggede runesten fra Sønder Kirkeby i Danmark. Skrogformen er her den som vi kender fra de arkæologiske skibsfund, selvom vi ikke er i stand til at se stævnafslutningerne på billedet. Det er denne almindelige skrogform, vi finder på hovedparten af de øvrige runesten med skibsbilleder. Skjoldene er ikke alle bevaret på Sønder Kirkeby-afbildningen, men der har formodentlig næppe været over 12 at se.

En særlig sten

En svensk runesten indtager en helt særlig plads. Det er Sparlösa-stenen fra Västergötland. Den er, helt atypisk for de svenske runesten, dateret allerede til omkring 800, og ud over at den er usædvanlig rig på billeder, rummer den også et lille kors i skibets sejl.

Kristen symbolik er almindelig i forbindelse med 1000-tallets svenske runesten, men er meget uventet i denne sammenhæng. Sparlösa-stenens skibsbillede er også usædvanligt.

Skibsskroget er lavt og skibssidens planker er markeret. Stævnene er lange og højt svungne, så de krummer spidst tilbage over skibet, der er forsynet med sideror.

I den øverste bordgang er markeret årehuller, 13 i alt. Riggen er vist med mast, rå, sejl og vanter eller stag, og øverst i mastetoppen vejer en vimpel - en overraskende detaljerigdom.