- Fagligt
- Museets bådsamling
- Lokalisering
- Udgravning og bevaring
- Tudse Hage - et stenalder-Atlantis ved Skælskør
- Pælespærring i Guldborgsund
- Hvordan fandt arkæologerne orlogsskibet?
- Fund: En regnepenning fra Nürnberg
- Hvorfor hedder orlogsskibet DELMENHORST?
- Skibsbygning i 1600-tallet
- Slagets gang i Femern Bælt 13. oktober 1644
- De tre forliste skibes sidste timer
- Baggrunden for Torstenssonfejden 1643 til 1645
- Konsekvenserne af nederlaget i Torstenssonfejden
- I Røg og Brand - Udstilling i 2021 om skibene fra Slaget i Femern Bælt
- Pressefotos fra vragundersøgelsen
- 3000 års bosættelse i Storstrømmen
- Kølsvin fra Sejerø
- Stammebåd ved Askø
- Nyt fra Femern: 42 dage på skibsvraget i dansk farvand
- Kanoner og international våbenhandel
- Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Skibet VINA, et DC 9-fly og en Rubinsteinerkage
- Vi ligger underdrejet og rider vi stormen af
- Fløde, gytje og en kanonrapert
- Mikadospil på bunden af Femern Bælt
- Undersøgelsen begynder
- Søndag den 10. juni. Hvad er der mon i skibskisten...?
- Lørdag den 9. juni. Spændende fund fra skibsvraget
- Onsdag den 6. juni. Kanonhævning
- Tirsdag den 5. juni. Fundregistrering på mellemdækket
- Søndag den 3. juni. Nitrox, ROV og behandlingskammer
- Fredag den 18. maj. Kanonkugler, kanonvisker, elevationskile, Kanonpropper og Havaripropper
- Torsdag den 17. maj. Dokumentation og opmåling af skibets kanoner
- Onsdag den 16. maj. Hvordan man får dekompressionstiden til at gå
- Tirsdag den 15. maj. Dagligdag på multi purpose fartøjet 'VINA'
- Mandag den 14. maj. Tønden og kisten
- Fredag den 11. maj. Rester af det sidste måltid ombord
- Torsdag den 10. maj: Dobbelt blok og stangkugler
- Søndag den 6. maj. Kobberkarret i kabyssen
- Lørdag den 5. maj. Fremtidig sikring af skibsvraget
- Fredag den 4. maj. Spændende fund på skibsvraget
- Undersøgelsen begynder
- Presse
- Marinarkæologiske rapporter
- Nyheder fra marinarkæologerne
- Har du gjort et fund
- Skal du bygge på havet
- Marinarkæologien på film
- Bibliotek
- Konferencer
Edvard
Skötbåten Edvard er bygget ca. 1910 til fiskeren Edvard Ahlskag fra Malax som sejlede med den hele sit liv. I 1990 doneredes den til Vikingeskibsmuseet af Kvarkens båtmuseum.
Bådens sødygtighed
Østersøens smalleste sted hedder Kvarken. Både den svenske og den finske kyst er her udpræget skærgård. Farvandet mellem disse øer udgør ideelle forhold for sejlads med åbne både af forskellig størrelse.
Det specielle er, at de lokale både har meget gamle træk i byggemåden. F.eks. stives bådene af i tværskibs retning af biter næsten på samme måde som vikingeskibene. Skøtbåten har således tre biter, to foran for lastrummet, der kaldes "bunki", og en agten for.
Bådens opbygning
Den hører til blandt de såkaldte "knärrstamnade" typer, fordi den har en krum og let fyldig forstævn i modsætning til "Jullbåtarna", som har en meget flad og udfaldende forstævn, der bl.a. egner sig fortræffeligt til at bryde is med!
Skötbåten anvendtes til sildefiskeri med flydegarn "sköter", samt til indkøbsrejser og sejlads til og fra kirke for bygdens beboere.
Båden fremdrives af to sprydsejl på ustagede master. Det største sejl har bom under og er placeret agter.
I øjeblikket er båden på lager.
Information om Edvard
Værft: Malax (Finland)
Ejer: Vikingeskibsmuseet
Byggeår: 1910
Længde: 7.00 meter (23 fod)
Bredde: 2.00 meter (7 fod)
Dybde/dybgang: 0.40 meter (1 fod)
Sejlareal: 16 m2
Årer: 4
Besætning: 3-5 mand
Anslået topfart for sejl: 6-7 knob
Anslået topfart for årer: 4 knob