Tirsdag den 10. juli 2007

Udgivet 10/07-2007

Vi ligger stadig til kaj i Båly havn, Spangereid, og venter på god ’Nordsøvind’.

Dagen er blevet brugt til vedligehold af Havhingsten samt redningsøvelse fra vores følgeskib ’Cable One’.

Under fart sprang 25 personer i vandet i deres redningsdragter, hvorefter mandskabet på ’Cable One’ gennemførte deres MOB-rulle (mand over bord).

To gummibåde blev søsat og disse sejlede rundt og samlede folk op. De ’reddede’ blev samlet i et stort flydende redningsnet, som hang i ’Cable One’s kran. Herfra kravlede gasterne om bord på følgeskibet.

Vejrmeldingen for de nærmeste dage siger efterhånden NV 6-8 m/sek. Drejende til N eller Ø i en enkelt dag og derefter SV – stadig forholdsvis svag vind.

Dette er ikke ideelle forhold, men tåleligt… vi overvejer at stikke til søs torsdag den 12. juli.

Lad os se hvad vejrmeldingen siger i morgen.


Oprettet af Carsten Hvid