Der er (stadig) dejligt på Anholt

Ankomsten til Anholt
Udgivet 08/07-2016

Kulingen vil ikke lægge sig, og Ottar bliver derfor endnu en dag på Anholt.

8. juli:
Hvis vejrudsigten holder, ser det ser ud til, at Ottar og besætning kan komme videre fredag aften, og besætningen planlægger derfor en natsejlads,så de kan nå ind i Roskilde fjord i løbet af lørdag morgen.

7. juli:
Kulingen vil ikke lægge sig, og Ottar bliver på Anholt endnu en dag.
Besætningen har brugt de seneste par dage på at hygge under forskibsteltet og lytte til regnens trommen samt gå på opdagelse på Anholt. Selv om der er (for) god vind og meget regn, har der også været solskin og mulighed for gode ture rundt på øen.

6. juli:
Ottar er stadig på Anholt. Der er kuling i området, og skib og besætning bliver derfor på øen til vinden lægger sig. Alt vel ombord.

5. juli:
DMI har varslet risiko for kraftig regn og torden resten af dagen, og skibet bliver derfor liggende i havnen til i morgen.