På fjorden øgede vind en del og tæt på Arnis var stødene på 18 m/s. Planerne blev ændret og vi gik i havn – Danmark måtte vente. At ligge i et trafikfyldt farvand og en vanskelig sejlrende ved Marstal i hård vind og i mørke, med en delvis ny besætning, er ikke en god ide.
Men nu er det tyske gæsteflag strøget og vi stryger afsted mod Rudkøbing. Vi går 8,4 knob og solen skinner. Men bygerne truer og vi trimmer båden, klar til at tage imod vindstødene.
I agterskibet bliver makrelmadderne slugt hurtigt, midtskibet afventer en rebning før frokostkassen hentes op fra dørken og forskibets frivagt vågner langsomt af døsen.
Udover de 4, 5 tons sten under dørken midtskibs, udgør besætningen skibets intelligente ballast. Vi skal konstant følge skibets krængning og flytte fra side til side for at skabe balance. Også når vi krydser bruges besætningens vægt; vi flyttes forud eller agterud for at hjælpe skibet rundt.
ETA til Rudkøbing er 3 timer og så skal vi spise is på havnen.
Kurs mod Danmark
Teltene blev taget ned i silende regn og haglbyger, og arrangørerne fik ’brølet’ før vi satte åre og forlod Hedeby. Vejrudsigten sagde 8 -13 m/s på Slien, så vi satte et reb foroven og forneden inden vi gik ud.
Oprettet af Louise Kæmpe Henriksen
Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer
