Mine sidste forberedelser til at sejle med Havhingsten har kun givet mig meget lidt tid til at tænke på selve rejsen, men nu har jeg muligheden for nogle få øjeblikkes eftertænksomhed. Forberedelserne er meget ligesom - men også slet ikke som - forberedelserne til en kapsejlads på verdenshavene som f. eks. Newport - Bermuda kapsejladsen. Men med de ekstra komplikationer og udmattelser som kampen med elementerne kan give, nogen gange uden mulighed for pause, er forberedelserne endda endnu mere krævende, tror jeg.
Jeg er Seniorredaktør på WoodenBoat magazine i U.S.A., og i forbindelse hermed har jeg haft nogle vidunderlige oplevelser. Jeg tror, at rejsen med Havhingsten klart vil blive en af dem også. Jeg har altid haft en stærk interesse i maritim historie, bådebygning, undervandsarkæologi og sejlads, så rejsen vil i enhver henseende blive interessant for mig. Jeg tror faktisk, at det var fotografier af de nordiske både, de små både, som vi især kender fra Gokstad-skibet, som fik mig til at blive bådebygger til at begynde med. Denne interesse førte mig naturligt over i en fascination af de gamle skrogformer og konstruktionsteknikker. For år tilbage skrev jeg en artikel for WoodenBoat om samlinger i skibstømmer igennem forskellige perioder i historien, om at bygge kopier i fuldskala eller næsten fuldskala af hver af samlingerne. Det var en underholdende artikel at skrive!
En ting er at studere skibe, lære af dem, studere dem på absolut fine udstillinger som dem i Vikingeskibsmuseet i Roskilde, men jeg tror, det vil være noget ganske andet at leve om bord i en længere periode. (Jeg kommer til at være med under hele rejsen). Mens jeg går og forbereder mit grej til rejsen, kan jeg tage mig selv i at tænke på, hvordan den oprindelige besætning ville have udstyret sig, hvordan de ville have været organiseret, hvordan de ville have kommunikeret undervejs, hvilke lederegenskaber, der blev udviklet. Under min sikkerhedstræning i Roskilde i maj, fik jeg stor tillid til skipper Carsten Hvid og hans besætning. Når man har tilbragt en del tid i vand sammen med folk, man ikke kender, er teambuildingsprocessen allerede i gang. Jeg oparbejdede stor tillid til lederskabet og besætningen - en af de absolut nødvendige forudsætninger for at stå til søs med nogen som helst på en hvilken som helst båd, hvad enten det er en lystbåd eller en jolle.
Jeg er også meget ivrig efter at lære bådebyggerne at kende på rejsen. Jeg vil meget nøje betragte, hvordan man håndterer sejlene, men også arbejdet med skroget. Det er jo erfaringer, der ikke kan læres fra udstillinger og arkæologiske fund uanset hvor smukt og professionelt, de er præsenteret. Det, tror jeg, er en realistisk opsummering af den underlæggende filosofi på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Jeg har ikke været alle steder i verden, men af de steder jeg har været, er der meget få, der tåler sammenligning med dette museum. Nævneværdige er også de flotte publikationer, museet laver. Og jeg glæder mig utroligt til den kommende bog om de praktiske erfaringer med museets rekonstruktioner af vikingeskibene. Jeg er meget stolt og glad over at være en del af Havhingstens returrejse og at give et bidrag, om end kun ringe, til den præstation.