Vi sejlede fra Falsterbo Kanal godt op ad formiddagen i går. Tågen nægtede at lette og var virkelig genstridig, hvilket vi fik at føle senere på dagen. Jeg brugte formiddagen mens vi ventede i Falsterbo Kanal, på at få fedtet de sidste dørkbrædder ind i kanterne, så de ikke binder når man har brug for at tage dem op. Talg er et fantastisk hjælpemiddel til rigtig mange ting om bord, selv huden elsker det. Vi bruger f.eks. talg til at smøre blokke, taljer, rakken, tovværk ... talgen dels blødgør, smører og virker som en buffer og endelig er den genial til at opløse den tjære man får på huden. På vores gamle sejl brugte vi f.eks. også en blanding af oksetalg og okker til dels at imprægnere og dels at tætne sejlet. Vores sovetelt, som vi altid har slået op på længere ture hvor vi ønsker at sejle med vagthold, er også smurt for at gøre det vandafvisende. Hurra for talg.
Klokken 11 lettede tågen og vi satte sejl i Falsterbo Kanal og satte kursen øst på. Det blev en rigtig dejlig sejlads med blå himmel og få små godtvejrsskyer. Med vinden ind læns gik vi i gennemsnit 3 knob og der var basis for at nyde solen og slappe af. Da vi nåede tunneldelen af Øresundsbroen ud for Dragør mødte vi for alvor tågen igen, den havde i rigtig lang tid ligget foran os og flyttet sig vest på med samme hast som vi, men Sjælland bremsede ligesom tågen og pludselig var vi igen indhyldet i klam flødeskumsagtig tåge. Jeg gik på forskibet for at holde udkig - i tåge skal alle sanser være vakt dvs. øjne, ører, intuition m.v. Lyd vandrer på en helt anden måde i tåge end under normale sigtbarhedsforhold, du kan høre lyde længere væk fra og de lyder også ofte kraftigere, man kan nemt blive snydt i tåget vejr. Sejladsen i tåge varede mens vi passerede Dragør. Op mod København begyndte den så småt at lette og brænde væk under solens nådesløse stråler. Ude af tågen kunne vi iagttage flyverne, der som perler på en snor fløj mod Kastrup Lufthavn og tankerne flyver mod den store kontrast det er at ligge der i Øresund på et 1000 år gammelt skib og kigge op i luften på et af nutidens transportmidler.
Under sejladsen i tågen holdt vi os hele tiden øst for trafikruten - det ville være halsløs gerning andet. Trafikruten skal man som fritidssejler krydse vinkelret på for at passere så hurtigt som muligt. Trafikruten er de store transportskibes motorvej, og her menes i ordets bogstaveligste forstand motorvej, for ruten er delt i to modsat rettede sejlrender som transportskibene skal følge. Transportskibene er kæmpestore og går med stor fart - de ikke ville have en jordisk chance for at bremse eller lave hurtige manøvrer hvis vi kommer til at ligge i vejen for dem, derfor er det os som fritidssejlere der skal vise hensyn. Vi kan fra Ottar ligge og kigge over på karavanen af nutidens knarrer, der roligt bevæger sig op og ned gennem Øresund, igen konfronteres vi med 1000 års udvikling.
Ude af tågen fortsatte vi turen i strålende sol og vinden læns til Vedbæk, hvor vinden endelig lagde sig og det blev besluttet at trille ind til havnen for motor. Det blev en stille og rolig havnemanøvre, besætningen er ved at være kørt ind og telt, madlavning m.v. foregik uden større komplikationer og snart kunne vi sidde under forskibsteltet og spise brændende kærlighed og drikke en stille øl. Slut på endnu en dejlig dag på Ottar for sejl.
Efter aftensmaden fik vi besøg af et italiensk par, der havde set vores rejse på udstillingen i Roskilde. Egentlig var de taget til vikingeskibsmuseet fordi de primært var interesseret i Havhingsten og Havhingstens togt til Dublin. De har købt BBCs film om togtet og andre materialer der beskriver Dublin togtet. I løbet af turen rundt på museet kommer de forbi udstillingen om Ottars togt til Gotland/Visby og ser på den store monitor at vi ligger i Falsterbo Kanal. Parret vurderer at eftersom de skal til København om aftenen vil der være en stor mulighed for, at de vil kunne se os sejle op gennem Øresund. Det var ret godt tænkt, uheldigvis var vi hurtigere gennem første del Øresund end de havde regnet med, men de kunne jo finde os online og tog op og besøgte os her i Vedbæk. Der blev spurgt til Ottar og Ottars funktion som cargoskip og de fortalte begejstret om den rundvisning de havde haft på museet, som gjorde dem i stand til at spørge dybere ind til vikingeskibet Ottar. Endnu en gang må vi bare enkende at den hjemmeside og udstilling bare fungerer - hurraaaaaa :-) og det er altid hyggeligt at få besøg af interesserede mennesker. Kom endelig forbi vi har muligvis kaffe på kanden.
På Vedbæk Havn synes de det er rigtig sjovt at have et skib som Ottar liggende og de vil gerne gøre alle opmærksom på, at vi ligger her og guide folk ned til os. Jeg har derfor fået lov til at lægge lidt flyers omkring hhv. Ottars rejse, Vind og Vandfestivallen og Vikingemuseet og også lidt postkort med vores smukke skib på, på Havnekontoret. Som kontordamen på havnekontoret sagde 'Her kommer der rigtig mange mennesker igennem hver dag' - de flyers skal nok få ben at gå på og mon ikke det skulle kunne friste til et besøg på museet. Jeg har også fået flikket et skilt sammen, der peger ned på den kaj hvor Ottar ligger, det er godt nok lavet lidt efter de forhånden værende søms princip - men jeg er kendt for at kunne bygge et hus med en bøjet marmeladeske. Endelig kan man jo også bare gå efter lugten ;-)
Dagen i det mondæne Vedbæk er startet med romsnegle, en god og nærende morgenmad for 7 sultne sejlere. Ingeborg havde lovet at så snart vi nåede Danmark ville hun være den første på kajen der løb op til bageren efter de berygtede snegle og som sagt så gjort. Som jeg har skrevet før bruger man rigtig meget tid ombord på at tænke på hvad man skal have at spise næste gang, mad, mad, mad og man får de særeste madlyster, som oftest noget man ikke kan få ombord. Blot for at nævne en enkelt så har der været lyst til pizzaslice gerne med gedeost, men det er sørme lidt svært at få pizzadelivery når man ligger midt i Østersøen. Der har også været et udbredt underskud af rugbrød på hjemrejsen, lidt for meget knækbrød og limpa (sødt svensk rugbrød), var ved at få et par besætningsmedlemmer til at gå bersærk, så Karlskronas supermarkeder blevet gennemgået med en tættekam for at finde noget der bare marginalt mindede om mættende dansk rugbrød. Ystad er nok noget det nærmeste vi er nået dansk brød.
Besætningen holder store badedag og slapper af i Vedbæk til vi i morgen med stor sandsynlighed fortsætter nordpå op langs Sjællands Østkyst. Vi har af museet fået at vide at vi måske får en journalist fra Danmarks Radio ombord. DR-journalisten skal sejle med os i morgen og lave en radion montage om Ottar. Anton Englert, museumsmedarbejder ved vikingeskibsmuseet, vil måske være ombord på Ottar for at sikre at alle de faktuelle ting omkring skibet, skibets oprindelse, historie og bygning bliver videregivet korrekt.
Endnu en spændende dag ombord på Ottar venter i horisonten.
