Vi kan se Roskilde

Roskilde i formiddagsdisen, vi er på vej hjem.
Roskilde i formiddagsdisen, vi er på vej hjem.
Udgivet 05/08-2011

Snart er knap 6 ugers sommertogt Visby/Roskilde tur/retur snart forbi for mig og på mandag sidder jeg igen på min kontorelevpind.

Jeg kan i disen se konturerne af Roskilde med de markante domkirkespir. Sommertogtet er slut og foran mig venter en del arbejde før jeg kan tage hjem til min lille lejlighed i København. Når vi kommer ind skal vi have alle løse dele op af Ottar og have dem vejet som en del af de data forskerne på Vikingeskibsmuseet skal bruge fra vores togt. Alt skal gøres rent, for der svines helt uvægerligt en del når i alt 15 mennesker færdes på et skib døgnet rundt og der ikke lige kan støvsuges eller vaskes gulv. Grej skal lægges på plads i nausten og meget meget mere.

Vi forventer at være inde mellem 12 og 13, så kom ned på havnen og sig hej, hvis du har lyst og tid.


Oprettet af Helene Bjerregaard Andreasen

Det er ikke længere muligt at skrive kommentarer