Arkiveret

Alle vil vide, hvor Havhingsten er

Lige i disse timer ligger Havhingsten sammen med sit følgeskib MHV Jupiter til kaj hos Frømandskorpset i Kongsøre, Isefjorden. Det er et lukket militært område.
Lige i disse timer ligger Havhingsten sammen med sit følgeskib MHV Jupiter til kaj hos Frømandskorpset i Kongsøre, Isefjorden. Det er et lukket militært område.
Udgivet: 06/08-2008
Arkiveret: 31/12-2008

Telefonerne kimer ”Hvor er Havhingsten?” lyder det. Havhingsten har fået husly hos Frømandskorpset på deres øvelsesområde i Kongsøre i Isefjorden. Se positionen på www.havhingsten.dk

”Jeg får meldinger både fra vores journalister og receptionen i Vikingeskibsmuseet i Roskilde om, at telefonerne gløder. Det er folk, som følger levende med i Havhingstens færd, og de vil naturligvis vide, hvor vi er. Tidligt i morges var vi på vej mod Frederiksværk ind gennem Isefjorden, men en stærk modstrøm i Kulhusrenden og en østlig vind tvang os til at ændre planer meget hurtigt. Vi beklager meget over for de mennesker, som havde gjort et stort stykke arbejde for at få os godt i land i Frederiksværk, siger skipper Carsten Hvid. Men vinden bestemmer altid.

I stedet trådte frømændene i Kongsøre hjælpende til og lagde både kaj og hjerterum til. Lige nu ligger besætningen på molen og i græsset ved stranden og hviler ud efter en lang sejlads fra Limfjorden i Nordjylland.

Når vinden skifter, vil Havhingsten fortsætte sin kurs mod Roskilde, som ultimativ skal nås til kokken 14 på lørdag, hvor en af landet største hjemkomstfester sættes i gang af Vikingeskibsmuseet og Roskilde Kommune. Der forventes langt over 10.000 mennesker.


Oprettet af Lars Normann