Daglige sejladser på Roskilde Fjord

Kom med på fjorden i Vikingeskibsmuseets traditionelle træbåde. Hver dag fra 1. maj til 30. september kan du opleve den nordiske bådtradition på nærmeste hold – med vind i sejlet og årerne i vandet.

Dato:
til
(museets åbningstid)

På sejlturen fortæller en af museets sejladsinstruktører om bådenes historie og brug. Alle hjælper med at sætte det traditionelle råsejl og ro båden, mens turen går ud på Roskilde Fjord.

Der er plads til op til 20 gæster om bord, og alle sejladser ledes af en erfaren sejladsinstruktør med assistance fra en gast.

Praktisk information

Billetter: Se ledige pladser og køb billet online. Det anbefales at booke i god tid, da mange afgange bliver udsolgt.

Børn om bord: Der er et begrænset antal pladser til børn mellem 4 og ca. 14 år og andre, der ikke kan ro. Børn under 4 år kan ikke deltage. Børn skal altid ledsages af en voksen.

Vejr og vind: Sejladser kan aflyses ved for få deltagere eller af hensyn til sikkerheden. Medbring praktisk tøj.

Udstyr: Redningsvest, introduktion til båd, roning og sejlads er inkluderet.

Grupper: Ønsker I en privat gruppesejlads, kan denne bookes særskilt.