Skjoldungen begav sig i går - for første gang på turen - ud i sejlads på åbent hav. Der var en del flere bølger, end de har været vant til, og besætningen melder, at de var glade for skvætbordene.
I dag vågnede besætningen op til en diset morgen, men da skibet ved 13-tiden dansk tid begav sig ud på dagens 20 sømil-distance nordpå, var det klaret op. Solen skinner og der er en let vind fra nord. Vindretningen betyder så til gengæld, at besætningen forventer at skulle ro det meste af dagen i dag. Op mod vinden.
Skjoldungens næste mål er Paamiut, som de forventer at nå om et par dage.