Projekt FORTIS (Den befæstede ø) er et 3-årigt forskningsprojekt ledet af arkæolog Sofie Laurine Albris, der undersøger militarisering, konflikter og fællesskaber på Bornholm i jernalderen og vikingetiden (ca. år 1-1050 e.Kr.).
Bornholm ligger placeret i et vigtigt skel mellem øst og vest. Øens jernalderarkæologi omfatter talrige detektor- og gravpladser samt skattefund, der viser hvor mange rigdomme, der kom hertil. Vi finder også seks kendte forhistoriske borganlæg. Selvom nogle har været udgravet, er der stadig meget vi ikke ved om deres funktioner, brugsperioder og forhold til øens samfundsudvikling.
FORTIS-projektet undersøger borgene for at forbedre deres dateringsrammer og kortlægge mulige perioder med trusler og konflikter. Projektet vil dermed skabe bedre fundament for at udforske sammenhænge mellem befæstningerne og forhold som bebyggelsesorganisation, gravskikke og våbendeponeringer.
Fakta om foreningen Vikingeskibsmuseets venner
Vikingeskibsmuseets venner afholder 5-6 foredrag årligt med emner, der relaterer sig til vikingetiden, maritime håndværk og museets forskning.
» Foredragene finder sted i Vikingeskibshallen og offentliggøres løbende i kalenderen.
Dørene åbner kl. 19.00 og foredraget begynder kl. 19.30.
Foredragene er gratis for foreningens medlemmer samt en ledsager.
Prisen for ikke-medlemmer er 50,00 DKK.
» Billetter kan købes i døren eller online her…
» Læs mere om fordelene ved at være medlem af Vikingeskibsmuseets Venner
