Arkiveret

Gigantisk ornament som hyldest ved Havhingstens hjemkomst

Udgivet: 12/06-2008
Arkiveret: 31/12-2008

Kunstnerne Iben Brøndum og Helle Hove forbereder i disse dage et kæmpe ornament, der skal brede sig ud over Byparken i Roskilde når Havhingsten kommer hjem.

”Ornamentet er en  hyldest til dem, der tør tage en chance og kaste sig ud i noget, de ikke kender udgangen på. – vikingerne i gamle dage, museets folk og Havhingstens besætning, der har taget rejsen uden garanti for succes og til alle andre, der kaster sig ud i det ukendte.” fortæller Helle Hove.

Med store lyse træskiver vil de to kunstnere tegne hundrede meter lange linier og spiraler i græsset med inspiration i vikingernes ornamentik.

”Vi vil skabe en fortolkning af den magi og kraft vi finder hos vikingernes billedskærere” fortæller Iben Brøndum. ”Den gigantiske størrelse betyder at man bliver nødt til at bevæge sig rundt i ornamentet og opleve det med kroppen”.

Hendes værksted på Gasværket er i øjeblikket fyldt med tegninger og modeller til det kommende værk, der er bestilt af Roskilde Kommune. Værket opsættes med hjælp fra en gruppe unge europæere og vil kunne ses i weekenden d. 9.-10. august 2008.

Se mere om kunstnerne på
» <link http: www.ibenbroendum.dk _blank external-link-new-window external link in new>www.ibenbroendum.dk
» <link http: www.hellehove.dk _blank external-link-new-window external link in new>www.hellehove.dk


Oprettet af Preben Rather Sørensen