Arkiveret

Havhingsten på badeferie

Foto: Lars Dahl
Foto: Lars Dahl
Udgivet: 07/08-2008
Arkiveret: 31/12-2008

I stort set vindstille ud for Kulhuse har besætningen valgt at holde badeferie.

Det 112 kvadratmeter store sejl hænger slapt og dovent, og der er så godt som ingen vind. Solen skinner, og Havhingsten befinder sig i Kulhuse Rende. På land står der hundreder af mennesker, og rundt om skibet sejler alle slags fartøjer omkring.

Og hvad gør en kåd besætning: Hopper i vandet!

Mens Fergus Walker, besætningsmedlem fra Isle of Skye i Skotland, spiller sækkepibe, og dansen går på de smalle tofter, svømmer 10-15 besætningsmedlemmer foran skibet. Enkelte forsøger - lidt overbegejstret måske - at slæbe det 25 tons tunge skib fremad i det dovne vand.

Vi konstaterer: Havhingstens besætning er ved godt mod og forude venter Roskilde!

 


Oprettet af Preben Rather Sørensen