Forleden recognoscerede DMI Iscentralen/Ice Patrols fly over Julianehåbsfjorden. Her fik de øje på Skjoldungen for årer midt i fjorden, og de sendte os efterfølgende et par billeder. Dem bringer vi her.
DMI Iscentralen/Ice Patrol overvåger forskellige indenskærs ruter i Sydgrønland for at rapportere om is, der kan være til gene for skibstrafikken. Her om sommeren recognoscerer Iscentralen især ruterne til og fra Prins Christian Sund, hvor mange krydstogtskibe sejler igennem for at give deres passagerer en ekstra oplevelse. Også Bredefjord ved Narsaq er en vigtig fjord at holde øje med, fordi der i bunden af fjorden ligge et par aktive gletchere, som kælver meget is.
Der er i alt fire mand tilknyttet tjenesten på DMI Iscentralen/Ice Patrol. Tjenesten overflyver området to gange om ugen samt indsamler data fra skibe, landstationer og satellitfotos, hvorefter de udsender isvarsler og udarbejder iskort. Stor tak til Iscentralen for at sende os de flotte fotos.
Læs mere om Iscentralen Narsarsuaqs historie i tjenestens <link http: ocean.dmi.dk iceservice documents jubihaefte-dmi_isc.pdf _blank external-link-new-window internal link in current>50-års jubilæumshæfte.