
Praktisk duelighedsprøve: Lær at sejle i traditionelle træbåde
Vikingeskibsmuseet tilbyder kurser i praktisk sejlads
Lær at sejle på Vikingeskibsmuseet. Vi tilbyder kurser, der forbereder dig til den praktiske del af duelighedsbeviset, hvor du får hands-on erfaring med sejlads og bådhåndtering i museets traditionelle nordiske træbåde.
Undervisningen foregår i åbne træbåde, hvor du sejler sammen med to til tre andre deltagere. I lærer i fællesskab at manøvrere båden, og der er altid opgaver for alle om bord – uanset om du er nybegynder eller har erfaring.
Hver dag sejler vi ud på den smukke Roskilde Fjord og bliver en del af det levende maritime miljø ved Vikingeskibsmuseets træbådshavn.
Kurset afsluttes med den praktiske prøve aflagt foran en godkendt censor.

Kursus i praktisk duelighed – lær at sejle i traditionelle træbåde
Drømmer du om at mestre sejlads og få dit duelighedsbevis? Vikingeskibsmuseet i Roskilde tilbyder praktisk delkursus til duelighedsbeviset, hvor du lærer at sejle i traditionelle træbåde. Kurset afsluttes med praktisk duelighedsprøve.
Praktisk Information om kursus i praktisk duelighed:
- Pris: 6.500 kr. inkl. prøveaflæggelse og kursusbevis
- Dato: Tirsdag den 30. juni - lørdag den 4. juli og mandag den 27. juli til fredag den 31. juli 2026
- Sted: Vikingeskibsmuseet i Roskilde, sejlads på Roskilde Fjord
- Tilmeldingsfrist: 1. juni 2026