Klokken er lidt over 10, og en skoleklasse er netop kommet indenfor i Vikingeskibshallen efter turen til Roskilde. Nogle elever er allerede på vej hen mod de store skibe. Der bliver peget, snakket og gættet. Hvor mange mennesker kunne være om bord? Hvor langt kunne et skib sejle? Hvordan er det overhovedet endt her?
Læreren ved, at spørgsmålene kun er begyndelsen. Klassen har booket et undervisningsforløb, hvor eleverne skal bruge deres nysgerrighed til at udforske fortiden. Men det første møde med de næsten 1.000 år gamle skibe er altid noget særligt. Nu står eleverne foran de fartøjer, de indtil nu kun har mødt i bøger eller på en skærm.
Men hvorfor vælger lærere år efter år at arrangere transport og bruge en hel skoledag på et museumsbesøg, når eleverne kan læse om vikingetiden i en bog eller se en film i klassen?
For hvad er det egentlig, et museumsbesøg tilfører undervisningen, og hvilken betydning har det for elevernes forståelse af historie at møde fortiden i de omgivelser, hvor den bliver undersøgt, fortolket og formidlet?
Spørgsmålene er særligt aktuelle i en skolehverdag, hvor tid er en knap ressource, og hvor alle aktiviteter skal bidrage til elevernes læring. Derfor er interessen for eksterne læringsmiljøer heller ikke først og fremmest et spørgsmål om oplevelser. Det handler om undervisning.
Når fortiden bliver konkret
I Vikingeskibshallen står de fem Skuldelevskibe. Skibene blev bygget og sejlet for omkring 1.000 år siden, og de udgør nogle af de vigtigste kilder til vores viden om vikingetidens maritime samfund, håndværk og søfart.
For mange lærere ligger en væsentlig del af værdien netop i mødet med de originale genstande. Historie er et fag, som ofte formidles gennem tekster, billeder og fortællinger. På museet møder eleverne de spor fra fortiden, som fortællingerne bygger på.
"Når eleverne står foran de originale skibe, begynder de næsten altid at stille spørgsmål. Hvem byggede dem? Hvor sejlede de hen? Hvordan kunne man navigere uden moderne teknologi? Den nysgerrighed er et stærkt udgangspunkt for læring," siger Kathrine Noes Sørensen, leder af Vikingeskibsmuseets skoletjeneste.
Men Vikingeskibene giver ikke svarene i sig selv. Til gengæld giver de eleverne noget konkret at tage afsæt i. Noget at undersøge og undre sig over.
"Eleverne opdager, at skibene gemmer spor efter mennesker, der levede for tusind år siden. Og erkendelsen af, at de står overfor noget ægte, giver brændstof til refleksioner og samtaler på en måde, som kun mødet med de originale skibe kan," siger Kathrine Noes Sørensen.
Historie er mere end fortællinger
På Vikingeskibsmuseet møder eleverne historien på en anden måde end i klasselokalet. Undervisningen tager afsæt i originale arkæologiske fund og giver eleverne indblik i, hvordan viden om fortiden bliver til. Samtidig arbejder de med nogle af de spørgsmål, som forskere, historikere og arkæologer stadig undersøger i dag.
"Mange elever er vant til at møde historien som noget, der allerede er fortalt og forklaret. På museet kan de se, at historisk viden bygger på spor fra fortiden, og at vores forståelse hele tiden udvikler sig i takt med ny forskning og nye undersøgelser," siger Kathrine Noes Sørensen.
For læreren skaber besøget et undervisningsrum, hvor eleverne arbejder med kilder, fortolkninger og undersøgelser. Det giver et fælles afsæt for det videre arbejde med historie, når klassen vender tilbage til skolen.
Spørgsmål giver mulighed for svar
Museets rolle i undervisningen rækker imidlertid længere end blot at vise historiske genstande frem.
På Vikingeskibsmuseet er undervisningen tæt forbundet med museets forskning og arbejde med eksperimentalarkæologi. Her rekonstruerer fagfolk vikingeskibe og afprøver dem på vandet for at opnå ny viden om skibenes egenskaber og de samfund, der byggede dem.
Den måde at arbejde på præger også undervisningen. Eleverne møder ikke kun resultaterne af forskningen. De møder de spørgsmål og undersøgelser, som ligger bag.
"Vi vil gerne invitere eleverne ind i de spørgsmål, som forskere og fagfolk arbejder med. Historie er ikke kun noget, der ligger færdigt i en bog. Historisk viden bliver skabt, diskuteret og udviklet. Når eleverne oplever det, får de et mere nuanceret billede af, hvad viden egentlig er," siger Kathrine Noes Sørensen.
Eleverne arbejder med nogle af de samme grundlæggende spørgsmål som forskerne: Hvad kan vi vide? Hvad bygger vi vores viden på? Og hvilke konklusioner kan vi drage ud fra de kilder, vi har til rådighed?
For læreren giver det et afsæt til at arbejde videre med historie som et fag, der bygger på undersøgelser, fortolkninger og argumentation.
Et andet læringsrum
Når undervisningen flytter uden for skolen, ændrer rammerne sig også.
Mange lærere kender oplevelsen af, at elever reagerer lidt anderledes i et nyt miljø. Ude af klasselokalets vante strukturer opstår der ofte andre former for opmærksomhed og deltagelse.
På Vikingeskibsmuseet foregår undervisningen i et levende kulturmiljø med værksteder, både, havn, fjord og udstillinger. Omgivelserne bliver en del af undervisningen.
"Stedet betyder noget. Når eleverne bevæger sig rundt blandt skibene, ser håndværket og oplever fjorden som en del af fortællingen, får de flere indgange til stoffet. Nogle elever kobler sig på gennem de historiske fortællinger, andre gennem materialerne, naturen eller de konkrete genstande," siger Kathrine Noes Sørensen.
For læreren kan det give nye perspektiver på elevernes styrker og deltagelse. Nogle elever finder deres stemme, når undervisningen tager udgangspunkt i konkrete genstande og fælles oplevelser. Andre engagerer sig gennem praktiske aktiviteter eller ved at stille spørgsmål, som måske ikke opstår i klasselokalet.
Fælles erfaringer at bygge videre på
Et af de forhold, som lærere ofte fremhæver ved eksterne læringsmiljøer, er de fælles erfaringer, som klassen tager med hjem.
Efter et museumsbesøg har eleverne stået foran de samme skibe, arbejdet med de samme spørgsmål og deltaget i de samme undersøgelser. Det skaber et fælles referencepunkt, som læreren kan vende tilbage til i den efterfølgende undervisning.
"Et besøg på museet skal gerne række længere end selve dagen. Vi ser os som en del af et større undervisningsforløb, hvor oplevelserne og undersøgelserne kan bruges videre i undervisningen på skolen. Når eleverne har egne erfaringer at trække på, bliver det ofte lettere at arbejde videre med stoffet," siger Kathrine Noes Sørensen.
Når undervisningen senere kredser om handel, søfart, håndværk eller samfund i vikingetiden, har eleverne noget konkret at hæfte deres viden op på. Noget de selv har set, undersøgt og diskuteret.
Besøg Vikingeskibsmuseet med din klasse
På Vikingeskibsmuseet kan elever opleve de originale vikingeskibe på tæt hold og arbejde med de fund, spor og spørgsmål, som danner grundlag for ny viden om vikingetiden.
Skoletjenesten tilbyder undervisningsforløb til alle klassetrin med afsæt i museets samlinger, forskning og håndværk.
Læs mere om undervisningsforløb, læringsmål og booking på Vikingeskibsmuseets hjemmeside.
