Klokken 11 i dag sejlede Havhingsten ud fra Hals og kursen blev sat mod syd: Målet er Isefjorden på Sjælland. Besætningen på 60 fik næsten nøjagtig 12 timers hvile i Hals ved udmundingen af Limfjorden.
Klokken var 22.30, da Havhingsten lagde til i Limfjordens østligste by i går aftes, fordi der var varslet kuling i Kattegat. Sejlklubben i Hals var i den grad på stikkerne:
”Vi fik varm suppe lavet af sejlklubben, da vi kom, og de havde et stort rum på havnen, hvor vi alle kunne sove. En fantastisk indsats med kort varsel, som vi er meget taknemmelige for”, siger projektleder Preben Rather Sørensen.
”Turen fra Glyngøre, hvor vi startede i går morges, blev en fremragende sejlads med vinden i fra agten næsten hele tiden. Vi loggede 8 – 9 knob på lange strækninger igennem den smukke Limfjord”.
”Nu må vi se at komme videre, for det ligger stadig fast, at vi skal være i Roskilde på lørdag klokken 14. Hele byen står jo på den anden ende og både kommunen og Vikingeskibsmuseet har arrangeret fest, siger Preben Rather Sørensen.
Arkiveret
Pause på grund af Kuling i Kattegat
Udgivet: 05/08-2008
Arkiveret: 31/12-2008
Arkiveret: 31/12-2008
Havhingsten ankom 22.30 i går aftes til Hals og den lokale sejlklub tog godt imod.
Oprettet af Lars Normann