Den rytmiske klang af økse mod egetræ breder sig igen over Museumsøen.
Bådebyggerne er i fuld gang med byggeriet af en ny rekonstruktion af krigsskibet Skuldelev 5, og i denne sæson står de med en central opgave: At forme og tilpasse de lange bjælkevægere, der skal styrke skibets indre konstruktion og binde skroget sammen.
Arbejdet tager udgangspunkt i den kraftige egestamme, som blev kløvet med stor præcision tilbage i maj måned. Bådebyggerne delte først stammen i to halvdele, hvorefter den ene halvdel blev kløvet yderligere til kvarte. Det er disse råemner, der nu bearbejdes til vægere, der er langsgående forstærkninger, som løber langs indersiden af skibets skrog.
Træet til vægerne er nøje udvalgt. Fiberforløbet i egestammen må hverken vride eller sno sig, hvis de lange, stærke emner skal kunne formes og holde over skibets fulde længde.
Tilpasning med præcision
Efter at den 12 meter lange egestamme er kløvet i halve og derefter kvarte, er bådebyggernes fokus nu flyttet til udformningen af bjælkevægerne.
Det er bådebyggerne Pernille Rosendahl og Martin Jørgensen, samt bådebyggerlærling Magnus Ibsen Rishøj, der har fået opgaven med at udforme og tilpasse råemnerne, så de kommer til at passe nøjagtigt ind i skibet. Bjælkevægeren er i alt 12,2 meter lang, men består af to stykker på hver 6,1 meter, der skal samles i et skar.
Inden vægeren kan monteres i skibet, bliver den tilpasset med en række ”udhug” til de knæ, som de lange skibsdele skal passe fuldstændig ned over. Bådebyggerne sørger for at alle mål passer, inden de hugger indhakkene et for et, så vægeren senere kan lægges præcist på plads langs skroget.
Når vægeren er tildannet, kan den bæres op i skibet, hvor den endelige tilpasning sker. Her skal vægeren følge skibets linjer og arbejde sammen med den øvrige konstruktion, så skroget får den nødvendige langsgående styrke.
En særlig frihed
I det originale Skuldelev 5 er det primært bagbordside, der er bevaret, og her ved bådebyggerne derfor helt præcist, hvor skarringerne, samlingerne i skibstømmeret, ligger og derfor skal de genskabe vægerens længer helt nøjagtigt.
Men på styrbord side har bådebyggerne en særlig frihed, for det originale materiale kan ikke give svaret her. Derfor beror rekonstruktionen af styrbordside på bådebyggernes erfaring, faglige vurderinger og praktiske hensyn. Det betyder, at placeringen af samlingen i vægeren kan tilpasses materialet, så der opstår mindre spild, end hvis styrbordside skulle have været en tro spejling af den bevarede bagbord side.
Denne sæsons arbejde markerer et vigtigt skridt i opbygningen af skibet. Hvor tidligere faser har handlet om at etablere de overordnede linjer i skroget, bevæger projektet sig nu dybere ind i konstruktionen. De indvendige elementer giver skibet styrke og sammenhæng, og efterhånden som de finder deres plads, tegner skibet sig som en samlet helhed.
Historisk håndværk udført i praksis
Rekonstruktionen af Skuldelev 5 er en del af Vikingeskibsmuseets arbejde med eksperimentalarkæologi, hvor fortidens håndværk udføres i praksis for at give ny viden. Gennem arbejdet med værktøj, materialer og teknikker opstår en konkret forståelse for de valg, vikingetidens bådebyggere stod overfor.
Skuldelev 5 blev bygget omkring år 1030, og skibet stammer fra en tid præget af politisk uro og militær aktivitet i Nordeuropa. Som krigsskib har det været en del af en verden, hvor mobilitet, styrke og håndværksmæssig kunnen var afgørende.
Netop derfor er hvert enkelt element i rekonstruktionen vigtigt. Ikke blot som en del af et skib, men som en nøgle til at forstå den maritime kultur og de teknologiske valg, der prægede perioden.
Når museets gæster i løbet af sommeren besøger værftet, vil de kunne følge arbejdet på tæt hold.
Det kraftige egetømmer, de rytmiske drøn fra økser og det omhyggelige arbejde med at tilpasse træ mod træ fortæller en historie om vikingetiden, og de muligheder bådebyggerhåndværket gav de mennesker, der levede for 1.000 år siden.
Fakta om Skuldelev 5:
Et usædvanligt krigsskib
Skuldelev 5 blev bygget i Danmark omkring år 1030. Det 17 meter lange krigsskib kunne ros af 26 mand og sejles med et enkelt råsejl. Skibet tilhører typen snekke, som var velegnet til patruljering, transport og kystforsvar.
Det særlige ved Skuldelev 5 er, at skibet allerede ved opførelsen blev bygget med genbrugte dele fra andre fartøjer. Flere af de øverste planker stammer fra mindst to eller tre ældre skibe. Særligt den lange askeplanke med årehuller afslører dette. Her kan arkæologerne se spor efter to forskellige systemer af årehuller, fordi planken først har været brugt i et andet skib og senere blev tilpasset Skuldelev 5.
Fundet giver derfor et sjældent indblik i vikingetidens genbrug af materialer og i de praktiske løsninger, som bådebyggerne tog i brug, når ressourcer skulle udnyttes bedst muligt.
Et skib med et langt arbejdsliv
Da Skuldelev 5 blev sænket som led i spærringen i Roskilde Fjord i slutningen af 1000-tallet, var skibet allerede gammelt og stærkt præget af brug. Bordplanker, køl og konstruktion bar tydelige spor af slid, og skibet var blevet repareret ad flere omgange gennem sin levetid.
En af de mere omfattende reparationer, der blev udført med stor omhu, var at store dele af kølen og den nederste del af bordlægningen blev udskiftet. Det fortæller, at skibet fortsat havde værdi, selv efter årtiers brug.
Netop derfor er Skuldelev 5 en vigtig kilde til forståelsen af de krigsskibe, der var del af den maritime infrastruktur i vikingetidens Danmark.
Læs meget mere om byggeprojektet her.
