Pressemeddelelse - Søsætning af Vikingeskibsmuseets både 14. april

Vinteren er slut og foråret er kommet!

Vikingeskibsmuseet i Roskilde oser af liv imens museets store bådsamling gøres klar til endnu en sæson.  

De fleste af museets større både søsættes i løbet af lørdag d. 14. april, men hele weekenden 14.-15. april vil de mange medlemmer af Vikingeskibsmuseets bådelaug være i gang med at klargøre skibene, søsætte og rigge op.

Du kan bl.a. følge, hvordan besætningen på det 30 m lange krigsskib Havhingsten fra Glendalough gør skibet sejlklart. Skibet søsættes lørdag d. 14. april kl. 11.30-12.00.

Årets første træningssejlads med Havhingsten fra Glendalough, forud for det store togt til Irland i juli, er i Store bededagsferien. Den 4. maj skal der sejles på fjorden og gennemføres søredningskurser i Museumshavnen. 5. og 6. maj er der planlagt træningssejlads på fjorden. Den 6. maj forventes afgang fra Museumshavnen klokken ca. 10.00.

Vikingeskibsmuseet • Vindeboder 12 • 4000 Roskilde • tlf. 46 300 200

Åbningstider: Hver dag kl. 10-17 • Entré for voksne: 50 kr. Gratis adgang for børn under 18 år.