Pressemeddelelse - Vikingeskibsmuseet tilbyder en foredragsrække om Havhingsten fra Glendalough

Da Havhingsten fra Glendalough i sommeren 2007 gennemførte forsøgsrejsen til Dublin skete det under stor pressedækning og almen interesse.

Vikingeskibsmuseet følger op på den store interesse ved at sælger en række foredrag ud af huset om udgravningen af Skuldelevskibene, byggeriet af Havhingsten og sejladsen til Dublin i sommeren 2007. Der kan vælges mellem følgende foredrag:

Havhingsten fra Glendalough - hele historien kort fortalt

Foredrag om udgravningen af Skuldelevskibene, rekonstruktionen af Skuldelev 2 og sejladsen med Havhingsten fra Roskilde til Dublin i sommeren 2007.

Foredraget varer 1 time og koster 2000 kr. ekskl. foredragsholderens transportomkostninger

Havhingsten fra Glendalough – hvis du vil høre mere

Længere foredrag om udgravningen af Skuldelevskibene, rekonstruktionen af Skuldelev 2 og den eksperimentalarkæologiske baggrund for sejladsprojektet.

Der gives et indblik i livet om bord og hvordan 65 besætningsmedlemmer får det til at fungere i mere end 40 dage om bord på et åbent skib.

Foredraget varer 2 timer inkl. en kort pause. Det koster 3000 kr. ekskl. foredragsholderens transportomkostninger

Fra Skuldelev 2 til Havhingsten fra Glendalough

Foredrag om udgravningen af Skuldelevskibene og den historiske og arkæologiske fortælling om Skuldelev 2 - det originale skib.

Hvad er kildegrundlaget for at bygge en rekonstruktion af Skuldelev 2, for den eksperimental-arkæologiske forskning, og for sejladsen med Havhingsten?

Foredraget varer 1½ time og koster 2500 kr. ekskl. foredragsholderens transportomkostninger

Vikingetidens langskib vender hjem

I foredraget gøres rede for Skuldelev 2 skibets datering og den samtid hvor vikingerne havde herredømmet i Irland.

Museets formål med forsøgsrejsen beskrives og der gives smagsprøver på oplevelserne under sejladsen og livet om bord.

Foredraget varer 1½ time og koster 2500 kr. ekskl. foredragsholderens transportomkostninger

Eksperimental arkæologi og forsøgsrejse

I foredraget gives en redegørelse for, hvor arkæologerne har deres viden om vikingeskibene fra, hvad der er kildegrundlaget for byggeprocessen og for rekonstruktionen af Skuldelev 2.

Hvad har været formålet med forsøgsrejsen, hvilke sejladserfaringer forventes og hvilken betydning kan forsøgsrejsen have i vores forståelse af vikingetidens langskibe.

Foredraget varer 1½ time og koster 2500 kr. ekskl. foredragsholderens transportomkostninger

Ved bestilling af flere foredrag til en foredragsrække gives reduktion i prisen.