Kære læsere
I efterårsferien kan I møde vikingekrigeren på Strandengen, hvor han demonstrerer kampteknikker med sværd og skjold og fortæller om træning og krigerliv i vikingetiden. I pauserne kan I komme helt tæt på og få lov at holde hans våben – hvis I tør!
Der er også masser af andre aktiviteter for hele familien, som uldværksted, bagning af Birkakiks over bål og vi får besøg af tekstilhåndværker Sofia, der viser teknikken med at væve på vikingetidens opretstående væv.
Kom tæt på vikingernes kampkunst i efterårsferien
Våben, håndværk og fortællinger. Vikingeskibsmuseets efterårsferie byder på kampteknik, skæbnetråde og fortællinger fra den nordiske mytologi.