Vinterferie på museet: Mysterier, oplevelser og nye perspektiver
Vinterferien nærmer sig, og på museet gør vi klar til to uger fyldt med nye perspektiver, historiske mysterier og oplevelser for hele familien. I dette nyhedsbrev kan du bl.a. dykke ned i vores nyeste formidling, hvor vi inviterer gæster med helt ind i gåden om et enestående middelalderskib – et superskib, der stadig udfordrer forskerne.
Du kan også glæde dig til at læse om sommerens populære og stemningsfulde aftensejladser, hvor billetterne nu er sat til salg.
Vinterferie: Gå på opdagelse i gåden om et superskib fra middelalderen
Et enormt skib lå skjult på havets bund i århundreder. I dag er middelalderskibet Svælget 2 kendt som verdens største kogge, og danskerne har fulgt udforskningen af skibets hemmeligheder i DR-dokumentarserien Gåden i dybet. I vinterferien fortsætter fortællingen på Vikingeskibsmuseet.
Verdens største kogge på årets Top 10 over 2025s vigtigste arkæologiske fund
Middelalderskibet Svælget 2 er optaget på Slots- og Kulturstyrelsens Top 10 for 2025, efter at museets marinarkæologer nu har dokumenteret det opsigtsvækkende og yderst velbevarede fund.
Solnedgangssejladser

Køb billetter til sejlads på Roskilde Fjord
Sejl ind i solnedgangen og få indblik i kunsten at sejle med råsejl. På denne stemningsfulde tur bliver du en aktiv del af sejladsen – du skal deltage i roningen ud af havnen, hjælpe med at sætte sejlet og manørere skibet og måske endda få lov til at styre båden.
Praktisk duelighedsprøve: Lær at sejle i traditionelle træbåde

Vikingeskibsmuseet tilbyder kurser i praktisk sejlads
Lær at sejle på Vikingeskibsmuseet. Vi tilbyder kurser i den praktiske del af duelighedsbeviset, hvor du får hands-on erfaring med sejlads og bådhåndtering i museets traditionelle nordiske træbåde.
Vejleder i sejlads, kystkultur og kystfriluftsliv - er det noget for dig?

Tag kystvejlederuddannelsen på Vikingeskibsmuseet
Drømmer du om at blive vejleder i sejlads og kystfriluftsliv? Vejlederuddannelsen i sejlads, kystkultur og kystfriluftsliv tilbyder en unik mulighed for at kombinere teori og praksis i traditionelle, åbne brugsbåde.

