Ringborge
Her er en liste over de danske ringborge der er fundet.
Hvor den østlige del af Limfjorden møder Løgstør Bredning, og Hærvejen fra Viborg føres over til Vendsyssel, lå i den sidste halvdel af 900-tallet den største af Danmarks vikingetids ringborge, Aggersborg. Lidt længere østpå, nord for Ålborg, lå en stor gravplads. I dag kendes den som Lindholm Høje. Den var i brug fra ca. år 500 til slutningen af vikingetiden eller lidt senere.
Aggersborg er den største af vikingetidens ringborge. Forskere mener, at borgen blev anlagt i slutningen af 970’erne, altså tidligere end de andre ringborge i Danmark. Voldens indre diameter er omkring 240 m, og anlægget har i vikingetiden været omkranset af en knap 5 m bred og 1,3 m dyb voldgrav. Borgen har haft en omkreds på ca. 750 m; sammenlignet med eksempelvis Fyrkats omkreds på 450 m har Aggersborg været en kæmpe. To aksegader skar gennem anlægget, og fra hver af dem gik korte tværgader. I hver af de fire kvadranter lå tre karreer med hver fire langhuse omkring en gårdsplads – i alt var der 48 huse inde i borgen. Hvor gaderne krydsede hinanden midt i borgen, var der bygget et tårn. I modsætning til de øvrige ringborge har Aggersborg både en veldokumenteret fortid og eftertid. Inden borgen blev bygget, var her en livlig handelsplads med en stormandsgård. Efter ringborgen var opgivet, overgik arealet til en kongsgård. Den nuværende Aggersborggaard er sidste del af historien.
Kirken
I kirken kan man se flere beviser på, at runer var en alment benyttet skriveform også længe efter vikingetiden. En kirkegænger har muligvis kedet sig under en lidt for lang gudstjeneste og fordrevet tiden med at skrible på væggen at “Gud … Thorlek fra Hæra. Stå der! Peter Svale skrev mig. Amen.” På sydsiden af kirken ligger en ganske særlig gravsten, som vidner om stedets forbindelser mod vest. Det er en såkaldt hogback-sten, hvilket betyder svineryg, fra ca. 1100, som der kun kendes ganske få af i Danmark. Typen var derimod meget udbredt i England i 1000-tallet, hvor det siges at danske vikinger blev begravet under dem.
Beliggenheden er strategisk velvalgt, idet borgen ligger lige hvor den vigtige landevej mellem Viborg og Vendsyssel krydser Limfjorden.
Der er mange meninger om, hvad ringeborgene blev brugt til i vikingetiden. De blev opført i en tid, hvor der skete mange sociale, politiske, teknologiske og kulturelle ændringer i Danmark, og hvor kongemagten var under forandring. De må have fungeret som kongens militære kaserner, støttepunkter og magtdemonstrationer rundt om i riget. Aggersborg skulle nok kontrollere sejladsen gennem Limfjorden med sin gode placering tæt ved Skagerrak og Nordsøen. Den har været sidste stop inden afgang til Norge og sted, hvor kongen samlede sine krigere før et togt til England.
Oplev Aggersborg
Appen Aggersborg virker som et vindue til fortiden og tager den besøgende med på en rejse tilbage i tiden. Oplev hvordan den imponerende borg med sine 48 langhuse atter rejser sig i landskabet og gå på opdagelse med Svend, en af kong Haralds betroede mænd, som undervejs vil fortælle om stedets spændende historie. I appen er også indlagt en spilfunktion, så hold på turen rundt på borgens område godt øje med tre historiske genstande, der på hver sin måde fortæller historien om Aggersborg. På toppen af bakken ligger Aggersborg Kirke. Sidst i 1000-tallet blev her bygget en trækirke, som blev erstattet af en stenkirke i romansk stil omkring 1200. Det er i store træk den kirke, man kan se i dag.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Er Borgring endnu én af Harald Blåtands magtmanifestationer? Er de brændte stolper i øst- og nordportene resultatet af et angreb, og vil der også dukke våben op, som peger i den retning? På en bar mark ved afkørsel 33 Lellinge på E47 kun 4 km fra Køge skrev arkæologer fra Museum Sydøstdanmark verdenshistorie, da de i 2014 fandt endnu en vikingeringborg. Og Borgring, som den blev kaldt, er stadig indhyllet i mystik og ubesvarede spørgsmål, som arkæologiske udgravninger vil løfte sløret for. Vær med, når arkæologer og forskere graver i fortiden efter svar.
Besøg Borgring
Begynd besøget med at indtage Borgring fra oven fra den 8 m høje udsigtsplatform ved velkomstcentret. Borgen ligger ret fremme, til højre kan man ane Køge Bugt, og imellem bugten og Borgring snor og bugter Køge Å sig igennem ådalen nedenfor den stejle Køge Ås. Det giver tydelig mening, hvorfor Borgring blev placeret lige her på det eneste sted, hvor ådalen kan krydses i en syd-nordgående retning og med præcis 20 km til Ringsted stik vest og Roskilde stik nord for borgen. Det var simpelthen det ideelle sted at kontrollere trafikken på Østsjælland. I containeren under udsigtsplatformen kan man gå på opdagelse i den lille udstilling med fund fra udgravningen, før man begiver sig ud på den 675 m lange forsvarssti mod Borgring; en rejse 1000 år tilbage i tid gennem forsvaret af Danmark.
Som en landsskabsskulptur troner Borgring på bakken bag åen – 11 m høje søjler af stål markerer, hvor den ydre palisade, volden og portene har været. Borgen har haft en indre diameter på 121,50 meter, volden var ca. 10,5 m bred og portåbningerne omkring 4,6 m. På de fysiske mål minder den mest om Fyrkat ved Hobro. Her huserer arkæologerne hver sommer, når de går på jagt efter borgens hemmeligheder. Tag med på den daglige omvisning og hør mere om deres arbejde og foreløbige resultater.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Ringborgen blev anlagt omkring år 980 tæt ved Onsild Å i Harald Blåtands regeringstid. Det var muligt at føre skibe helt op til borgen fra Mariager Fjord gennem Vestre Fjord og Onsild Å.
Ved udgravningen af borganlægget i 1950’erne var den oprindelige vold, som havde været opbygget af græstørv og palisader af egetræ, næsten jævnet helt ud på grund af landbrug på stedet. Siden er volden rekonstrueret, så den i dag fremstår tydeligt i landskabet. Jordvolden har en omkreds på knap 450 meter. Inden for volden er de langhuse, arkæologerne fandt spor efter, markeret. Tre af de i alt fire karréer med hver fire langhuse er udgravet, mens den sidste venter på, at arkæologerne en dag i fremtiden har nye metoder, som kan bidrage med ny viden om stedet.
Rekonstruktion
Et langhus magen til et af dem, der lå inde i Fyrkat, er rekonstrueret og opført uden for borgen. Huset er bygget af egetræ, er 28,5 meter langt og 7,4 m bredt. I området mellem Fyrkat og det rekonstruerede langhus ligger gravpladsen. Omkring 30 mænd, kvinder og børn blev begravet her, mens borgen var i brug. Blandt dem fandt man en grav, som skiller sig ud fra de grave, man ellers kender fra perioden. Kvinden i graven er i dag kendt som Vølven fra Fyrkat.
Cirka 1 kilometer før man kommer til borgen ad Fyrkatvej, ligger stormandsgården – en rekonstrueret vikingegård baseret på fund i Vorbasse. Gården, som består af ni huse til beboelse og værksteder, blandt dem en smedje, er opført af egetømmer med lerklinede vægge og stråtag og giver et indblik i hverdagslivet.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
At beliggenheden for Odense var strategisk vigtig for kongemagten understreges af, at Harald Blåtand lagde en af sine ringborge netop her. Nonnebakken kaldes den. Odense er siden vokset hen over det meste af det tidligere borgområde, så konturerne af den dårligt kan anes i det moderne bybillede. Derfor har de arkæologiske udgravninger af stedet også haft vanskelige kår, og en stor del af den eksisterende viden om Nonnebakken må betragtes som usikker.
Ringborgen
Traditionelt er borgen dateret som de øvrige ringborge til ca. år 980 – baseret på et fund af en sølvskat med blandt andet en tysk mønt fra år 945-980. Nyere undersøgelser har imidlertid rykket ved dateringen, da det viste sig at vikingetidsborgen var blevet anlagt oven på et endnu tidligere anlæg, som var ca. 200 år ældre. Borgen ligger lige syd for det historiske centrum og tæt på det sted, hvor Odense Å og Lindved Å løber sammen.
I vikingetiden havde åerne større vandføring end i dag, og det var muligt at sejle hele vejen op til borgen. Med en indre diameter på ca. 120 m og en ydre på ca. 150 m har Nonnebakken i Odense været den mindste af de kendte ringborge. Der har været plads til ca. 1000 mand på borgen – flere af dem er senere fundet i deres sidste hvilested i gravene uden for voldene. En beskeden del af volden kan stadig ses langs med vejen Nonnebakken overfor parken Munke Mose. Legepladsen ligger der, hvor vikingerne må have trukket deres skibe op fra åen. Et skilt på hjørnet af Hunderupvej og Nonnebakken fortæller om borgens historie.
Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden
Trelleborg er den mest komplicerede, befæstede og velbevarede af de til dato fundne ringborge fra vikingetiden. Den blev opført i Harald Blåtands regeringstid i år 980 på en strategisk placering i landskabet, næsset mellem Tude Å og Vårby Å. Det var urolige tider, og på Trelleborg er der tydelige spor efter angreb og krig: pilespidser skudt mod borgen, afbrændte porte og massegrave med unge mænd, der døde i kamp.
Her kan man blive præsenteret for fortællingen om vikingekrigerens liv i kongens tjeneste og mærke vikingetiden på egen krop i det smukke naturområde. Her blev livet levet for mere end 1000 år siden af både krigere og de kvinder og børn, unge og gamle, som fulgte krigerne hertil. Hør også om lejesoldaterne langvejs fra, som gjorde tjeneste på Trelleborg.
Borgen
På et stykke land mellem Tude Å og Vårby Å anlagde Harald Blåtand i 980 den ringborg, som vi i dag kender som Trelleborg. Det var den første af vikingetidens ringborge, der ved et rent tilfælde blev opdaget: den lokale motorcykelklub ønskede at køre løb på volden i 1933. Stedet blev undersøgt arkæologisk inden tilladelsen kunne gives, og man indså hurtigt, at motorcykelfolket hellere måtte finde et andet sted.
I perioden 1934-42 blev borgen udgravet af Nationalmuseet. Som den eneste af ringeborgene har Trelleborg også en forborg og sporene af kamp – 19 pilespidser er fundet skudt ind i volden, og en af portene har været nedbrændt.
Borgens opbygning
Der lå 16 huse indenfor den cirkulære vold og 15 mellem forborg og hovedborg. Husenes bærende stolper er markeret med betonstolper, så borgens arkitektur står tydeligt frem. Ikke mindst oppe fra volden, som er genskabt, er der en fantastisk udsigt over området. Overblikket giver en god forståelse for, hvorfor Harald lagde sin borg lige netop her: Trelleborg ligger på et næs, på tre sider beskyttet af åerne Tude Å og Vårby Å.
Via Tude Å har man med al sandsynlighed kunnet sejle mellem borgen og Storebælt, der ligger kun 3 kilometer væk. Borgens 4. side var både dengang og i dag eneste adgang til borgen. Passagen til næsset var befæstet og beskyttet af en forborg med vold og voldgrav, så man ikke uhindret kunne komme til borgen fra fastlandet. Umiddelbart uden for forborgen er der i sommeren 2015 sat nye formidlingsplancher op.
Langhuset
Det første forsøg i Danmark på at rekonstruere et af vikingetidens huse kan ses ca. 200 m fra borgen. Hallen er bygget i 1942 ud fra den daværende tolkning af de fundne Trelleborghuse. Det har lodrette udvendige stolper, men i dag ved vi, at disse stolper var skråtstillede. Det til trods har huset haft en vigtig funktion som led i eksperimentalarkæologi og levende formidling.
Udstilling
Da udstillingsbygningen åbnede i 1995, blev de fleste genstande fra Trelleborg flyttet hertil fra Nationalmuseet. Seneste tilføjelse i udstillingen er det eneste skjold fra vikingetiden fundet i Danmark. Det dukkede op i forbindelse med en arkæologisk undersøgelse af åen i 2008.
Slagløse
I området bag udstillingsbygningen er genskabt et landsbymiljø, hvor man kan få indblik i almindelige menneskers dagligliv i vikingetiden. Landsbyen hedder Slagløse, og i højsæsonen og ferier er her aktiviteter for børn og voksne som krigertræning, bueskydning, smedje, vikingemad, vævning, historiske lege og andre sysler.