Skibssætningen i Konabbe Skov

På Langeland kan man også se en af vikingernes skibsstensætninger. Den ligger lidt gemt væk i Konabbe Skov, knap 500 m inde i skoven i nordlig retning. Skibssætningen er ikke udgravet, men ud fra typen dateres den til vikingetiden. Den er 13 m lang og 5 m bred. Den er usædvanlig sammenlignet med de øvrige kendte skibssætninger, idet den er konstrueret af relativt små sten. Der kun er færdsel til fods i skoven. Der er et infoskilt, hvorfra man kan følge ruten markeret med grønne trekanter ca. 2,5 km.

Andre spændende steder fra Vikingetiden i nærheden

På museet i Rudkøbing kan man i udstillingen om Langelands fortid se genstande fra vikingetidens grave på øen.

► Læs mere om Langelands Museum her

Ca. 10 km syd for Ærøskøbing finder man en lav jordvold helt ud til vandet. Det er en reetableret del af et fæstningsanlæg, som menes at være anlagt i den tidlige vikingetid.

► Læs mere om Fæstningen ved Skt. Alberts Kirke her 

Her blev i hvert fald én viking begravet i et symbolsk skib af sten, der skulle fungere som fartøj til dødsriget.

► Læs mere om Højestene Skibssætning her

Tillitse er et af de steder på Lolland-Falster med et slavisk navn, som indikerer at her slog venderne sig mere permanent ned. Vikinger med nordiske navne var her dog også – det vidner runestenen uden for våbenhuset til Tillitse Kirke om. 

► Læs mere om Tillitsestenen her

I bunden af Nakskov Fjord har arkæologer fundet en lollandsk landsby fra vikingetiden. I begyndelsen af 1000-tallet lå her gårde, værkstedsbygninger og staklader. Beboerne har levet af landbrug, fiskeri på fjorden og handel med naboerne omkring Østersøen. 

► Læs mere om Nakskov Fjord her