Det opsigtsvækkende skibsfund blev gjort i sejlløbet Svælget mellem Amager og Saltholm under forundersøgelser til Københavns nye bydel, Lynetteholm. Allerede ved første dyk anede arkæologerne, at de havde fat i noget helt særligt, og efterhånden som de fjernede århundreders sand og dynd, trådte konturerne af en sensation frem. Det var ikke blot et skibsvrag, men en kogge, en af datidens mest avancerede skibstyper og rygraden i den middelalderlige handel:
“Fundet er en milepæl for marinarkæologien. Det er den største kogge, vi kender, og det giver os en unik mulighed for at forstå både konstruktionen og livet ombord på middelalderens største handelsskibe,” fortæller marinarkæolog Otto Uldum, der var udgravningsleder på projektet.
Verdens største kogge
Skibet fra Øresund har fået navnet Svælget 2 efter fundstedet, og arkæologerne har siden udgravningen arbejdet intensivt med at fastslå skibets dimensioner. Resultatet er opsigtsvækkende: Med en længde på cirka 28 meter, en bredde på op til 9 meter og en højde på 6 meter har skibet kunnet laste cirka 300 tons.
Svælget 2 vidner ifølge arkæologen om et samfund i forandring for et skib af denne størrelse krævede en veletableret handelsstruktur:
”Et skib med så stor en lastekapacitet er del af et struktureret system, hvor købmændene vidste, at der var afsætning for den last, de sejlede med. Svælget 2 er et håndgribeligt eksempel på, hvordan handlen udviklede sig i løbet af middelalderen,” understreger Otto Uldum.
Koggen var en effektiv skibstype, der kunne sejles af en ganske lille besætning, selv når den var tungt lastet. De store kogger blev bygget til at sejle den farefulde tur rundt om Skagen fra det nuværende Holland og videre til Øresund og Østersøens handelsbyer. Svælget 2 peger direkte på de omfattende handelsstrukturer, der bandt Nordeuropa sammen i 1400-tallet:
“Den er et klart bevis på, at man har handlet med dagligdags varer. Man har bygget så stort, som det overhovedet var muligt, for at kunne transportere varer, der fylder meget. Det kunne være salt, tømmer, tegl eller fødevarer,” siger Otto Uldum.
Et middelalderligt superskib
Koggen var middelalderens superskib. Den blev udviklet i Nordsøområdet og gjorde det muligt at fragte store mængder varer effektivt og billigt. Skibstypen var central for den økonomiske udvikling i 1300- og 1400-tallet, og med sin enorme lasteevne ændrede den handelsmønstrene. Hvor langdistancehandel tidligere kun omfattede luksusvarer, kunne man nu transportere dagligvarer over store afstande.
“Koggen revolutionerede handlen i Nordeuropa. Den gjorde det muligt at transportere varer i en skala, man ikke havde set før,” siger Otto Uldum.
Fakta om Svælget 2: Verdens største kogge
Skibstype: Kogge
Datering: ca. 1410
Længde: ca. 28 meter
Bredde: ca. 9 meter
Højde: ca. 6 meter
Byggested: Holland (skibstømmer også fra Polen)
Lasteevne: ca. 300 tons
Fundsted: Øresund i sejlløbet Svælget
Bevarede detaljer: Styrbords side fra køl til ræling, rigningsdetaljer med 16 jomfruer, kabys, spor af kasteller
Personlige genstande: Bronzegryder og keramik, sko, kamme, rosenkransperler, bemalede træskåle
Proviantspor: Tøndestave, knogler fra fisk og pattedyr
Udgravningen er finansieret af By & Havn som led i anlægsarbejdet ved Lynetteholm.
Skibsdelene er nu i konservering på Nationalmuseet i Brede.
Internationale forbindelser
Dendrokronologiske analyser viser, at Svælget 2 blev bygget omkring år 1410 med tømmer fra to regioner: Pommern, det nuværende Polen, og Nederlandene. Ved at sammenligne årringsmønstre med kendte referencer kunne forskerne både datere træet og fastslå dets oprindelse.
Plankerne er lavet af pommersk tømmer, mens spanterne – skibets ribben – stammer fra Nederlandene. Det peger på et komplekst handelsnetværk, hvor tungt gods som tømmer blev transporteret over lange afstande:
”Det fortæller os, at det er den vej tømmereksporten er gået. Fra Pommern til Nederlandene. Og, at det er i Nederlandene, at skibet er bygget. Det er her skibstypen stammer fra, og her man har ekspertisen til at bygge de her meget store kogger,” fortæller Otto Uldum.
Et usædvanligt velbevaret skib
Svælget 2 er ikke bare den største kogge, der nogensinde er fundet, den er også usædvanlig velbevaret. Ifølge marinarkæolog Otto Uldum skyldes den gode bevaring, at skibet forliste på åbent vand. Vraget lå på 13 meters dybde, hvor det har været beskyttet mod de kræfter, der normalt nedbryder skibe tæt på kysten. Til arkæologernes store overraskelse havde sandet bevaret skibets styrbord side helt fra køl til ræling. Det er aldrig set før på et koggefund, og netop i området ved rælingen fandt arkæologerne opsigtsvækkende spor fra skibets rigning:
“Det er helt enestående, at vi står med så mange dele af skibets rigning. Det har vi aldrig set før, og det giver os en reel mulighed for at sige noget helt nyt om, hvordan koggerne var udstyret til sejlads,” forklarer Otto Uldum.
De mange fund fra rigningen giver forskerne en sjælden chance for at forstå middelalderens avancerede sejlskibe:
“Fundet viser, hvordan noget så komplekst som rigningen blev løst på de allerstørste kogger. Og rigningen er helt central for et middelalderskib – det er den, der gør det muligt at styre sejlet, holde masten på plads og sikre lasten. Uden tovværk og rigning ville skibet være ingenting,” siger marinarkæologen.
Kasteller: Det arkæologiske bevis
Et markant træk ved middelalderens kogger er de høje kasteller i for- og agterenden. Kastellerne var træbyggede platforme, som kendes fra talrige afbildninger. Indtil nu har der dog ikke været sikre arkæologiske beviser for, at disse kasteller faktisk eksisterede. Ifølge marinarkæolog Otto Uldum har Svælget 2 ændret det:
“Vi har massevis af tegninger af kasteller, men man har aldrig fundet dem, fordi det som regel kun er bunden af skibet, der er bevaret. Man har så at sige ikke haft det arkæologiske bevis – før nu.”
Tidligere har arkæologerne kun kendt ganske små spor, der måske kan tolkes som ansats til et kastel på en kogge. Med Svælget 2 er situationen helt anderledes: Her har arkæologerne fundet omfattende rester af skibets tømmerbyggede agterkastel:
”Her har vi 20 gange så meget at arbejde videre med. På Svælget 2 har vi resterne af et rigtigt, tømmerbygget agterkastel, en slags overdækket dæk, et sted, hvor besætningen har kunnet søge ly og opholde sig relativt beskyttet. Man kan nok ikke tale om bekvemmelighed i en moderne forståelse, men det er et stort skridt fremad i forhold til for eksempel vikingetidens skibe, hvor der kun var åbne dæk i al slags vejr,” forklarer Otto Uldum.
Mad over åben ild
En af de helt store overraskelser var fundet af skibets murede kabys. Her kunne besætningen lave mad over åben ild. Det er det tidligste eksempel af sin slags i danske farvande, og arkæologerne har fundet omkring 200 mursten og 15 tegl fra skibets murede kabys.
”Vi har aldrig før set en muret kabys i et dansk, middelalderligt skibsfund. Det fortæller om en bemærkelsesværdig komfort og organisation ombord. Nu kunne sømændene få varm mad, der minder om den, man fik i land, i stedet for den middelalderlig afart af vore dages astronautmad: tørret og koldt,” siger Otto Uldum.
I området ved kabyssen fandt arkæologerne også dele af besætningens spisegrej og de bronzegryder, som maden blev tilberedt i. Der var også rester af proviant som fisk og kød og hundredvis af fintsnittede pinde, der måske stammer fra tørrede fisk.
Hverdagsliv ombord
Arbejdet med skibsfundet har også afsløret spor, der fortæller om langt mere end selve skibet, og som helt udsædvanligt har givet arkæologerne indblik i besætningens liv ombord på den sidste, skæbnesvangre rejse. Blandt fundene er dele af bronzegryder, keramikskåle, bemalede træskåle, sko, kamme, perler fra rosenkranse.
Det er sjældent, at man finder så mange personlige genstande, der må have tilhørt skibets besætning, og det giver en ekstra dimension til forståelsen af livet ombord:
“Sømanden tog sin kam med, så han kunne rede sit hår og sin rosenkrans så han kunne bede sine bønner. Vi står med resterne af de gryder, som sømandens mad blev tilberedt i og skåle til at spise den af. De personlige genstande viser os, at besætningen tog deres hverdagsting med, at de overførte deres liv i land til livet ombord,” forklarer Otto Uldum.
Hvad var skibet lastet med?
Et af de store spørgsmål er, hvad Svælget 2 sejlede med. Her står forskerne uden sikre svar. Der er ikke fundet spor af lasten, kun genstande, der kan forklares som besætningens ejendele eller skibets udstyr. Otto Uldum fortæller:
“Vi har ikke fundet spor af lasten. Der er ikke noget i de mange fund, der ikke kan forklares med, at det er besætningens personlige genstande eller skibets udstyr.”
Han peger på, at skibets lastrum ikke har været overdækket, og at for eksempel tønder med salt derfor ville flyde væk under forliset:
“Det samme ville nok bundter med klæde og måske endda tømmer,” siger han, og tilføjer, at lasten med al sandsynlighed har været tung: “Vi har ikke fundet spor af ballast, så skibet har nok været lastet helt ned med handelsvarer,” understreger Otto Uldum.
Men på trods af den manglende last er Otto Uldum ikke i tvivl om, at Svælget 2 var et handelsskib. For arkæologerne har ikke fundet nogen spor efter militært brug:
”Der er ingen spor, der peger på krig eller konflikt i dette skib. Ingen overhovedet,” understreger marinarkæologen.
Et spejl af samfundet
Svælget 2 er ikke dog ikke bare et skibsteknologisk nøglefund. Skibet er et konkret vidnesbyrd om et samfund i forandring. For et skib af denne størrelse var afhængig af veletablerede handelsstrukturer, og skibene er et spejl på udviklingen, forklarer Otto Uldum.
“Det krævede et samfund, der kunne finansiere, bygge og udruste disse enorme skibe, der servicerede middelalderens behov for eksport og import over store afstande.”
Arkæologen beskriver fundet, som et led i den kæde, der gør forskerne i stand til at forstå middelalderens skibsteknologiske udvikling, og hvad det betød for datidens samfund:
”Måske kan man sige, at fundet ikke ændrer på den historie, vi allerede kender om middelalderens handel. Men Fundet gør, at vi nu kan sige, at det var i skibe som Svælget 2, at den handel blev skabt.
Nu ved vi, uigendriveligt, at kogger kunne være så store. At skibstypen kunne presses helt herud.
Svælget 2 giver os en konkret brik i puslespillet og gør det muligt at forstå, hvordan teknologien og samfundet udviklede sig side om side i en tid, hvor skibsfarten var drivkraften bag international handel.”
Gåden i dybet
Selv med de mange detaljer er der stadig gåder, og arbejdet med fundet rejser nye spørgsmål: Hvem var ombord? Hvad var skibets last? Og hvilken rolle spillede det i Nordeuropas handel? Disse spørgsmål undersøger DR’s program Gåden i dybet, hvor historiker Cecilie Nielsen følger den spektakulære undervandsudgravning og det efterfølgende detektivarbejde med at fravriste skibet sine hemmeligheder.
Den første af i alt fire udsendelser om verdens største kogge har premiere på DR2 30. december kl. 21. De efterfølgende afsnit sendes 6/1, 13/1 og 20/1 2026. Hele programserien ligger klar på DRTV fra 28. december.
Oplev fundet på Vikingeskibsmuseet
Marinarkæologernes værksted holder åbent på udvalgte tidspunkter mellem jul og nytår den 28., 29. og 30. december. Her kan besøgende også komme med på en særrundvisning om arbejdet med skibsvragene.
På premieredagen for DR-dokumentaren 28. december er det også muligt at møde marinarkæologerne, der fortæller om fundet kl. 13 - 14.
Søndag den 28. december 2025: Udstillingsåbning
Kl. 11.00–15.00: Besøg pop-up udstillingen Gåden i Dybet i Marinarkæologernes værksted
Kl. 13.00–14.00: Mød en marinarkæolog i værkstedet og hør om udgravningen
Kl. 14.00–15.00: Særrundvisning: Kom med i dybet
Mandag den 29. december og tirsdag den 30. december 2025
Kl. 11.00–15.00: Besøg pop-up udstillingen Gåden i Dybet i Marinarkæologernes værksted
Kl. 14.00–15.00: Særrundvisning: Kom med i dybet
