Fem både til Nationalpark Skjoldungernes Land

Vikingeskibsmuseets bådeværft bygger fem både, der skal bringe nationalparkens gæster ud på fjorden og med ind i områdets særlige, maritime kulturhistorie. Museets gæster kan opleve bådene mens de tager form i værftshallen på museumsøen.
Udgivet 14/07-2023

Vikingeskibsmuseets bådeværft bygger fem både, der skal bringe nationalparkens gæster ud på fjorden og med ind i områdets særlige, maritime kulturhistorie. Museets gæster kan opleve bådene mens de tager form i værftshallen på museumsøen.

Nationalpark Skjoldungernes Land har bestilt fem traditionelle træbåde fra Vikingeskibsmuseets bådeværft. Bådene skal bruges af nationalparkens besøgende, der med bådene får mulighed for at sejle ud på fjorden og opleve områdets unikke natur og kultur.

Oplev byggeriet af bådene i Værftshallen

I øjeblikket er bådebyggerne så i fuld gang med at bygge de fem traditionelle træbåde til Nationalparken Skjoldungernes Land.  Bådene er typiske for de småbåde, der har været brugt til jagt og fiskeri på Roskilde Fjord. De bliver bygget i værftshallen, som man har adgang til med billet til museet.

Sejlads på fjorden har altid været vigtig for mennesker her

Roskilde fjord og Vikingeskibsmuseet ligger i hjertet af nationalparken, der består af næsten lige store arealer land og vand, og museet markerer næsten symbolsk grænsen mellem fjordens bugter og vige og nationalparkens store, gamle skove med de mange oldtidsminder, som vidner om, at der har levet mennesker her siden den seneste istid, og at dem, der levede her, altid har været afhængige af fjorden.

Nærheden til vandet har givet mad på bordet, sikret forbindelser uden for lokalområdet og handel – og måske endda givet mulighed for at sætte sejl og drage ud i den store, ukendte verden uden for den hjemlige fjord.

Traditionelle både får hjemmehavn i nationalparken

De fem både, som snart skal have hjemmehavn i nationalparken, er repræsentanter for den store vifte af traditionelle, mindre fjordbåde, der i nyere tid er blevet anvendt her i området til fiskeri og jagt – og som stadig bruges den dag i dag, om end der er langt færre af disse både i brug i dag, end for 100 år siden.

Vi bygger bådene i den lokale bådebyggertradition, og på den måde er de fem både ikke kopier af et bestemt fartøj eller rekonstruktioner af skibsfund. De er en fortsættelse af en lang tradition inden for bådebyggeriet i fjordområdet, og bådene er med til at sikre kontinuitet i den særegne håndværkstradition. 

Opgaven med at bygge de fem fjordbåde er med til at bevare den handlebårne kundskab, det er at kunne bygge disse både.

Alle de fem både er klinkbyggede, som det er skik i den nordiske bådebyggertradition, hvor vikingeskibene nok er bådenes mest berømte slægtninge.

En spidsgattet, sprydstagsrigget fiskerbåd

Den sprydstagsriggede fiskerbåd er omkring 16 fod lang (ca. 5 meter) og bygget med egetræsplanker på egetræsspanter; eg på eg. Båden er den største af de fem både, museet bygger til nationalparken.

Fiskerbåden bygges med udgangspunkt i opmåling af en lokal, traditionel jolle og tilpasses de særlige krav der stilles, når den skal drives af et frivilligt bådelaug og sejle med børn og unge, og nationalparkens gæster, men stadig ud fra den traditionelle måde de klinkbyggede både er bygget på i over 1000 år, her på fjorden og i hele Norden.

Byggeriet af båden kan følges på Vikingeskibsmuseets bådeværft frem til efteråret. Båden skal sejle på fjorden og ligge ved Nationalparkens bådebro ved Slusehuset ved Kattingeværk, ikke langt fra Roskilde. Båden skal udstyres med et par årer og bliver rigget med en enkelt mast med et sprydstags sejl og et forsejl.

To jagtpramme

Roskilde Fjords bredder, med sine store, tætte sivskove, giver rig mulighed for jagt på vandfugle. Vandfuglejagten er særlig god i vintersæsonen, hvor fuglevildtet har været et kærkomment supplement til den vintermagre kost for bønder og fiskere langs fjordene. De to jagtprammehar oprindeligt været brugt til strandjagt på fjorden.

Jagtprammene er fladbundede, så de kan komme ind på lavt vand og ligge gemt blandt sivene. Bådene er udstyret med en skærm til at skjule jægeren, der på den måde kan padle sig uset ind på vandfuglene. Skærmen har små åbninger, som jægeren kan se ud igennem, og hvor geværet kan placeres.

To Roskilde fiskepramme

Fiskeriet følger årstiderne, og der er sæson for fjordens mangfoldige fiskearter. Men det er ikke bare tidspunktet for fiskeriet, der skal holdes øje med. Fangstmetoderne er nemlig tilpasset de forskellige fisk og deres særlige levesteder. Sild og makrel fanges primært med garn, mens ål fanges i ruser.

Det har tidligere været meget almindeligt at fange ål med ålejern (en slags fiskespyd eller fiskelyster). Ålejernet blev ofte anvendt i forbindelse med natfiskeri, hvor man tiltrak ålene med lys. Det er nu forbudt at bruge ålejern i Danmark.

Den enkle, fladbundede fiskepram var ofte det fartøj, som det kystnære fiskeri blev udført fra, uanset hvilken metode, der skulle i brug for at hale dagens fangst hjem. Bådens lave dybgang gør, at den har let ved at komme ind alle steder i de lavvandede fjordområder.

Fiskeprammene blev også brugt som joller til større fiskerbåde og som reelle pramme med fiskeudstyr, som garn, ruser og net. Fiskeprammene førte ikke sejl, men blot et eller to par årer

At holde en tradition i live

I december 2021 blev traditionen med at bygge, sejle og bruge de nordiske, klinkbyggede både optaget på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv, og dermed anerkendt som levende kulturarv, der skal sikres og bevares for kommende generationer.

Der er kun én måde, man kan værne om en levende tradition, og det er ved at føre den videre. I dette tilfælde ved fortsat at bygge og bruge disse de traditionelle bådtyper. Dermed bevares både kundskaber og traditioner, så de kan videreføres af kommende generationer.

”Der er en stor værdi i at holde klinkbådstraditionerne i live, da de stadig er relevante for mange mennesker i dag, og den opgave, som vi har fået her af nationalparken, bidrager i meget høj grad til dette arbejde”, fortæller Søren Nielsen, der er leder af Vikingeskibsmuseets bådeværft.

Ikke hverdagskost at bygge fem fjordbåde 

Det er nemlig ikke hverdagskost, at bådeværftet får mulighed for at bygge hele fem både på en gang. Og navnlig det, at bådene har rødder i det samme område, men har forskellige funktioner og anvendelsesmuligheder, bidrager i meget høj grad til erkendelser, der med dette projekt rodfæster sig i bådebyggernes hænder og bliver til erfaringer, de kan bringe videre til det næste byggeprojekt.

”Man bliver en dygtig bådebygger ved at bygge mange både, og denne opgave er med til at give vores bådebyggere mere erfaringer med lokale bådtraditioner. De fem både til Nationalpark Skjoldungernes Land er derfor et vigtig bidrag til opretholdelsen af vores levende kulturarv”, understreger Søren Nielsen.

Bådene skal bruges

Men traditionerne omkring fjordens klinkbyggede både strækker sig meget længere, end afslutningen på selve bådebyggeriet. For det er mindst lige så vigtigt, at bådene bliver brugt, hvis traditionerne skal videreføres. Og netop formålet med de fem både er, at besøgende i nationalparken skal kunne bruge bådene til at få adgang til den del af det store område, der udgør fjordens bugter og vige med det rige dyreliv og store naturoplevelser. 

”De klinkbyggede både giver os muligheder, som bliver sværere og sværere at finde i den verden, vi lever i i dag. De skaber både en forbindelse til vores fælles fortid og en nutidig ramme, hvor vi kan opleve naturen på en miljøvenlig og bæredygtig måde. Med disse både, og som en del af dette fællesskab, kan du bidrage til udviklingen af traditionen og samtidig værne om den for fremtiden”, afslutter Søren Nielsen.

Fakta om de fem både til Nationalpark Skjoldungernes Land

Traditionelle både til Nationalpark Skjoldungernes Land

Vikingeskibsmuseet ligger i hjertet af Nationalparken, som har bestilt 5 lokale, traditionelle både. Bådene er ligesom deres "forfædre" vikingeskibene, klinkbyggede, som det er skik i hele Norden.

Fiskerbåden er en ca. 16 fod lang jolle, som er bygget med egetræsbord på egetræsspanter. Båden får to par årer og en enkelt mast, der bærer et sprydstagssejl og et forsejl.

Jagtpramme har oprindeligt været brugt til strandjagt på fjorden. Vi bygger to jagtpramme til nationalparken.

Jollepramme er oprindelig bygget til fiskeri på fjorden. I Nationalparken kan gæsterne låne jolleprammene, sejle ud og opleve den unikke natur og kystkultur. Vi bygger to jollepramme til nationalparken

Det sker på bådeværftet i sommer:

Mød bådebyggerne:
Bådebyggerne arbejder på bådeværftet dagligt kl. 10 - 17
I værftshallen bygges traditionelle fjordbåde til Nationalpark Skjoldungernes Land
På værftspladsen bygges en rekonstruktion af Skuldelev 5 - et vikingeskib fra ca. 1040

Udstillinger på Bådeværftet:
I værftshallen vises udstillingen om UNESCO nomineringen af de nordiske klinkbygningstraditioner.
I værftshallen udstilles bådebyggernes kopier af vikingetidens værktøj.

På værftspladsen kan museets gæster opleve udstillingen om byggeriet af Skuldelev 5 i museets åbningstid: kl. 10-17.
På værftspladsen vises også udstillinger om bådebygning i Vikingetiden.

Rundvisninger 24. juni - 31. august:
11.00: Rundvisning i Vikingeskibshallen/museumsøen (Engelsk, 50 min.)
12.00: Rundvisning på Bådeværftet (Engelsk, 50 min.)
13.00: Rundvisning i Vikingeskibshallen/museumsøen (Engelsk, 50 min.)
14.00: Rundvisning på Bådeværftet (Engelsk, 50 min.)

» Tryk her for at læse mere om de forskellige rundvisninger ...

Byg båd-værksted på Bådeværftet:
Byg og test - er dit skib sødygtigt?
Værkstedet er åbent alle dage 10.00 – 17.00.
Du må bygge alle de både, du vil, når der er købt entrébillet.

» Tryk her for at læse mere om Byg båd-værkstedet ...


Oprettet af Rikke Tørnsø Johansen