Fjordens folk får en jagtpram bygget af Vikingeskibsmuseet

Roskilde Fjords bredder giver rig mulighed for jagt på vandfugle med sine store, tætte sivskove. Jagtprammen er fladbundet, så den kan komme ind på lavt vand og ligge gemt blandt sivene.
Udgivet 24/10-2023

Mange generationers kærlighed til fjorden lyser ud af Jyllinge Fiskerihavn. Her ligger nu en ny klinkbygget jagtpram. Båden er den første af i alt fem både, som Vikingeskibsmuseet bygger til Nationalpark Skjoldungernes Land.

To gæs flyver langsomt hen over Jyllinge Fiskerihavn og den lille samling af små øer ude i fjorden. Jørgen Kjær, der er medlem af bestyrelsen i Jagtforeningen Jyllinge Holme prikker formanden Hans Aare på skulderen.

”Kan du høre det? De har en lidt anderledes lyd,” siger han og peger op mod himlen.

Hans Aare kigger ud mod fjorden mens han lytter. ”Ja, det er Nilgæs. En invasiv art,” lyder afgørelsen.

Begge kender fjordens fugle, fiske og dyreliv indgående fra barndommen i 1940’ernes Jyllinge helt frem til i dag. Her var fjorden deres legeplads og jagtprammene spillede en særlig rolle allerede fra 6-års-alderen. Hans Aares far ejede nemlig en lidt større jagtpram, hvor tre eller fire eventyrlystne drenge godt kunne klemme sig ind.

”Så lå vi knægte der med hver en sten i hånden. Når vi skulle snige os ind på ænderne, så brugte vi de små årer, der hedder lapper og lavede små cirklende bevægelser med håndleddet. Helt lydløst. Og så rejste vi os op til sidst og kastede sten efter ænderne. Det havde vi meget sjov med,” fortæller Hans om barndommen ved fjorden.

Traditionel jagtpram gemt under fiskerhus

Den første båd, som Vikingeskibsmuseet har bygget til nationalparken, er lavet efter model af en egnstypisk jagtpram, som medlemmer af Jagtforeningen Jyllinge Holme fandt i 2016 under det gamle fiskerhus, der fungerer som deres foreningslokale.

Hans Aare vurderer, at prammen er en af fem jagtpramme, som blev bygget på det lokale bådeværft i Jyllinge for mere end 70 år siden på det nu lukkede bådeværft Jyllinge Bådebyggeri. 

Bådebygger på Vikingeskibsmuseet Pernille Rosendahl har haft jagtprammen liggende som model ved siden af sig under byggeprocessen, så hun har kunne nærstudere detaljer fra prammen, mens hun byggede.

Et vartegn for fjordens jægere

Den nye pram kommer dog ikke til at blive fyldt med ænder fra de lokale jægere ligesom sine 70 år gamle forgængere. Prammen kommer nemlig til at stå permanent på land beskyttet under et halvtag foran det gamle fiskerhus, hvor jagtforeningen holder til.

Her kommer den til at fungere som vartegn for fjordens fangerfolk omkring Jyllinge Holme. På disse kanter er der blevet jaget fugle, fisk og sæler helt siden Jægerstenalderen. I tusinder af år var jagten på fjorden fri, men i dag er Roskilde Fjord et vildtreservat med mange fredede fugle, så man skal man kende områdets jagtrestriktioner godt, for at jage i fjorden.

Jagt fra motorbåd er eksempelvis forbudt i hele fjorden. Jagt fra pramme og andre fartøjer uden motor er tilladt i udvalgte områder syd for Eskildsø, men ved Jyllinge Holme må man heller ikke drive opsøgende jagt.

I øjenhøjde med fjorden

Selvom Hans Aare snart fylder 80 år, så er han stadig på vandet en gang om ugen i en af sine jagtpramme. Her ligger han på maven med geværet klar bag jagtprammens skærm.

"Man oplever jo en masse ting, når man er helt stille ude i sådan en lille båd på vandet. Man kommer helt tæt på havørne, sæler og sjældne fugle i nationalparken, når man sejler ganske lydløst gennem vandet," fortæller han. 

Spidsen af jagtprammen dækker han til med tang, så geværløbet er godt camoufleret. Han får derfor mulighed for at komme helt tæt på fjordens dyreliv.

Jagt og hjertebanken

Når han har fået øje på en flok ænder, bruger han de små lappe-årer til at bevæge sig lydløst gennem vandet. Det er derfor det hedder, at man "lapper" til ænder, når man jager fra pram.

"Jo tættere du kommer på dem, jo tydeligere kan du mærke at hjertet begynder at slå," fortæller han om de afgørende øjeblikke inden det første skud. 

Når fuglene er tæt nok på jagtprammen, så banker Hans stille og roligt på bådens skærm med en af sine lappe-årer. Den lyd får ænderne til at samle sig. Så slipper Hans den højre åre og sender det første skud afsted med højre hånd i liggende stilling.

Det andet skud sender han af sted fra siddende stilling med begge hænder på geværet. Her udvælger han en af ænderne i luften, mens resten får lov at flyve væk ud over fjorden. 

Jyllinge Fiskerihavn

Fiskerihavnen blev anlagt i 1906.

I 1909 blev Jyllinge Bådebyggeri opført. Her blev bygget fiskerbåde, pramme og større joller frem til 1967, hvor den sidste træjolle blev bygget på værftet.

Fiskeriet fra havnen toppede i 1940, hvor der var 42 aktive erhvervsfiskere. I dag er der bare en erhvervsfisker og en bierhvervsfiskere, resten er fritidsfiskere.

Jagtforeningen Jyllinge Holme har eksisteret siden 1941. 

Se resten af bådene blive bygget

I alt har Nationalpark Skjoldungernes Land bestilt fem både, der skal give liv i den blå del af nationalparken. Skydeprammen her får ikke et aktivt liv på vandet, men kommer til at stå som vartegn for jagtforeningen i Jyllinge, men sådan er det ikke for de sidste fire både. 

I løbet af vinteren bygger bådebyggerne på Vikingeskibsmuseet de øvrige egnstypiske både fra Roskilde Fjord, og de kommer til at få en livlig tilværelse på vandet.

Når sejlsæsonen starter i maj måned skal disse både nemlig til Kattinge Værk i Boserup Skov, hvor nationalparkens gæster kan låne dem gratis til at tage en tur på fjorden.

Ved Kattingeværk kommer der både til at ligge en skydepram som den, der nu ligger ved Jyllinge Fiskerihavn, to lidt større ropramme og en fiskerjolle på fem meter, som kommer til at få sit eget bådelaug.

» Du kan læse mere om byggeriet af de egnstypiske både til Nationalparken her.

Det sker på bådeværftet over vinter:

Mød bådebyggerne:
Bådebyggerne arbejder på bådeværftet i hverdage kl. 10 - 17
I værftshallen bygges traditionelle fjordbåde til Nationalpark Skjoldungernes Land.
På værftspladsen bliver de rekonstruerede vikingeskibe tjekket igennem for skader. 
Rekonstruktionen af Skuldelev 5 - et vikingeskib fra ca. 1040 - bliver genoptaget til sommer.

Udstillinger på Bådeværftet:
I værftshallen vises udstillingen om UNESCO nomineringen af de nordiske klinkbygningstraditioner.
I værftshallen udstilles bådebyggernes kopier af vikingetidens værktøj.

På værftspladsen kan museets gæster opleve udstillingen om byggeriet af Skuldelev 5 i museets åbningstid: kl. 10-17.
På værftspladsen vises udstillinger om bådebygning i Vikingetiden.

Rundvisninger i vinterhalvåret
I vinterhalvåret er der rundvisninger i Vikingeskibshallen.
11.00: Rundvisning i Vikingeskibshallen (Engelsk, 50 min.)
13.00: Rundvisning i Vikingeskibshallen (Dansk, 50 min.)
Rundvisninger på bådeværftet vender tilbage med foråret.

» Tryk her for at læse mere om de forskellige rundvisninger ...

På egen hånd kan du lytte til vores audioguide, som også fortæller historien om værftets arbejde med at genskabe vikingeskibe.

» Tryk her for at lytte til fortællinger om vikingeskibene og bådeværftets arbejde ...


Oprettet af Kathrine Meyer Jørgensen