Projekt Gislingebåd- et open source projekt

Udgivet 26/05-2015

Værftspladsen genlyder af øksehug, hammerslag og lyden af store stammer, der kløves

-Projekt Gislingebåd er i skudt i gang!

Projekt Gislingebåd

Vores dygtige bådebyggere, smede, rebslagere og vævere formidler hvert år deres viden og skaber dialog med gæsterne ved at fremvise de materialer og processer, der er forbundet med deres arbejde.

Med Projekt Gislingebåd satser museet på at udvide denne dialog ved at involvere publikum aktivt i processerne. Museumsgæsterne inviteres til ”at deltage” i byggeriet af Gislingebåden, en 7 meter lang båd fra 1100-tallet, ved blandt andet at kløve planker, smede søm og slå reb - alle væsentlige dele af den færdige båd.

Et open source projekt

Oplevelsen fortsætter også efter dit besøg, idet museet har valgt en open source tilgang til projektet.
Her på hjemmesiden findes planer og arbejdstegninger til at downloade, så alle kan prøve kræfter med at bygge deres egen Gislingebåd.
Du kan følge byggeriet på værftet trin for trin via jævnlige tekst-, foto- og film-opdateringer og bliv en del af Projekt Gislingebåds virtuelle fælleskab.
Du kan ligeledes følge arbejdet med Gislingebåden på vores facebook-side, vores Instagram eller i levende live på museets værtsplads.

» Følg med i Projekt Gislingebåd på Facebook her... » Følg med i Projekt Gislingebåd på Instagram her... » Læs mere om Projekt Gislingebåd her...


Oprettet af Sabine Stubbe Østergaard