Året er 1062. Natten ligger sort over Kattegat.
Næsten uendelige rækker af fuldtudrustede vikingeskibe ligger klar til kamp nær udløbet af Niså. Skibstømmer skurrer mod skibstømmer, og tovværket knirker, mens skibene løftes og sænkes af dønningerne. Skjolde rammer skjolde. Kommandoer råbes gennem mørket, men stemmerne overdøves af lyden af jern mod jern, bristende skjolde og knækkende årer.
På den ene side står den danske konge Svend Estridsen.
På den anden den norske konge Harald Hårderåde.
Da solen står op næste morgen, er et af vikingetidens voldsomste slag ovre.
Et aftalt møde mellem konger
Slaget ved Niså er ikke et tilfældigt møde mellem to flåder. Tid og sted er aftalt på forhånd. Harald Hårderåde sejler til Nisås munding og venter på sin danske modstander, Svend Estridsen.
Dagen går, uden at den danske flåde viser sig. Langskibene ligger klar til kamp, mens besætningerne holder udkig mod horisonten. Men danskerne lader vente på sig. Krigerne hvisker til hinanden: Er den danske konge blevet hjemme? Har han opgivet slaget?
Efterhånden begynder Harald at tro, at Svend ikke tør tage kampen op. Derfor sender han en stor del af sin ledingsflåde hjem. Da skibene forsvinder i horisonten, sker der pludselig noget. I det fjerne dukker sejl op mod aftenhimlen. Slaget kan begynde.
Straks efter falder mørket på over Kattegat, og kampen fortsætter fra skib til skib ud gennem natten. I mørket er det vanskeligt at skelne ven fra fjende. Da nogle af de danske skibe bryder ud af kampordenen og forsvinder ind i mørket, er det ikke alle, der opdager det med det samme.
Da kampene endelig stilner af, er de danske skibe spredt, og Svend Estridsen flygtet fra slaget. Harald Hårderåde står tilbage som nattens sejrherre. Men historien slutter ikke dér. Næsten tusind år senere diskuterer historikere stadig, om Harald Hårderåde egentlig vandt mere end selve slaget. For selv om han sejrede ved Niså, lykkedes det ham aldrig at erobre Danmark.
Den største styrke
Da de norske og danske konger mødtes ved Niså i 1062, var det kulminationen på mange års kamp om herredømmet over Danmark. Selve slaget er blandt de bedst beskrevne søslag i vikingetidens afslutning, men spørgsmålet om, hvem der egentlig vandt, er langt mindre ligetil end man skulle tro. For to af de vigtigste middelalderlige historieskrivere fortæller historien på vidt forskellige måder.
Ifølge den norsk-islandske sagatradition, som især kendes fra Snorri Sturluson, havde Svend Estridsen en langt større flåde end sin norske modstander. Snorri fortæller, at den danske konge kom med op mod 360 skibe, mens Harald Hårderåde havde sendt en del af sine styrker hjem og derfor kun havde et sted mellem 150 og 170 norske skibe med i slaget.
Men den danske krønikeskriver Saxo Grammaticus vender styrkeforholdet om. I Gesta Danorum beskriver Saxo den danske styrke som mindre end den norske. Han fremstiller danskerne underlegne i antal af både skibe og krigere, men ikke svagere på mod. Ifølge ham kæmper danskerne tappert, indtil dele af flåden bryder sammen og især skåningerne flygter fra slaget.
Fakta om Snorri og Saxo
Hvem var Snorri Sturluson?
Snorri Sturluson (1179-1241) var islandsk høvding, digter og historieskriver. Han er bedst kendt som forfatter til Heimskringla, den store samling af sagaer om de norske konger.
Hans beretning om slaget ved Niså blev skrevet omkring 170 år efter begivenheden og bygger blandt andet på ældre sagaer og skjaldekvad.
Heimskringla
Heimskringla blev skrevet af Snorri Sturluson omkring 1230 og fortæller historien om de norske konger fra de tidligste tider til 1100-tallet.
Hvad fortæller Snorri om slaget:
Beretningen om slaget ved Niså findes i Haralds saga harðráða, som indgår i værket.
Snorri fortæller, hvordan Harald med en flåde på omkring 150-170 skibe møder en langt større dansk styrke.
Nordmændene binder skibene sammen, holder kampordenen og kæmper gennem natten.
Da slaget er forbi, er danskerne slået. Flere danske skibe er erobret, og Svend Estridsen er flygtet.
Hvem var Saxo Grammaticus?
Saxo Grammaticus levede omkring år 1200 og skrev den første store sammenhængende Danmarkshistorie.
I sit værk Gesta Danorum fortæller han om Danmarks fortid, konger og krige.
Gesta Danorum
Gesta Danorum (Danernes bedrifter) blev skrevet af Saxo Grammaticus omkring år 1200.
Værket er den første store samlede fremstilling af Danmarks historie.
Hvad fortæller Saxo om slaget:
I beskrivelsen af slaget ved Niså fremstilles danskerne som den mindre styrke, der kæmper modigt mod en overlegen norsk flåde.
Saxo fremhæver de danske stormænds tapperhed og beskriver blandt andet, hvordan de skånske styrker svigter og flygter.
Samtidig fortæller han, at Svend Estridsen overlever slaget, og at Danmark fortsat er dansk efter Niså.
De sammenbundne skibe
Men uenighederne i de gamle håndskrifter stopper ikke ved spørgsmålet om, hvor mange skibe de to konger havde. De fortæller også slagets forløb på forskellige måder.
Ifølge Snorri Sturluson binder Harald Hårderåde sine skibe sammen, da danskerne nærmer sig. På den måde skaber han en stærk samlet række, som kan modstå den større danske flåde. Harald fremstilles som en erfaren hærfører, der forstår at forberede sig på mødet med en overlegen modstander.
Hos Saxo Grammaticus er det derimod danskerne, der binder skibene sammen med tovværk og trosser, fordi de er i undertal. Han forklarer, at de binder skibene sammen for at skabe en stærk række, hvor skibene kan støtte hinanden, og hvor ingen kan bryde ud og flygte.
Det er bemærkelsesværdigt, at begge forfattere fremstiller deres egen side som den mindste styrke og giver deres egen konge æren af at føre flåden med disciplin, sammenhold og dygtig ledelse mod en stærkere modstander.
Men hvis vi ser bort fra beretningerne om styrkeforhold og heltegerninger, nærmer fortællingerne sig hinanden. De beskriver begge et blodigt slag med store tab, og begge lader Svend Estridsen slippe bort fra kampen i live. Ingen af dem fortæller om et Norge, der erobrer Danmark, eller om en dansk konge, der mister sit rige. Tværtimod fortsætter Svend som konge, og Danmark forbliver dansk.
Hvem vandt egentlig?
Men hvem vandt så egentlig? Var det Harald Hårderåde, der besejrede den danske flåde? Eller var det Svend Estridsen, der beholdt Danmark og fortsatte som konge?
Svaret afhænger af, hvem der fortæller historien og af, hvad der tæller som en sejr. Er det at vinde et slag? Eller at beholde sit rige?
Snorri Sturluson og Saxo Grammaticus skriver ikke historien med det samme formål. Hos Snorri er det centrale Haralds sejr til søs. For Saxos fortælling er det vigtigste, at Svend Estridsen overlever, og at Danmark fortsat er dansk.
I dag er Danmark og Norge naboer, venner og fodboldrivaler. For næsten tusind år siden mødtes deres konger til kamp ved Niså, og verden har siden forandret sig.
Men vikingeskibene er her endnu. De er spor efter de mennesker, der byggede dem, sejlede dem og kæmpede fra dem. De minder os om, at nutiden kun findes i et kort øjeblik mellem fortid og fremtid.
Døm selv i efterårsferien
I efterårsferien inviterer Vikingeskibsmuseet børn og voksne ind i den verden, hvor slaget ved Niså udspillede sig. En verden af skibe, konger, kamp og livet ombord på vikingeskibene.
Årets sidste togt: Efterårsferie på Vikingeskibsmuseet
10.-18. oktober 2026
I 1062 er Danmark og Norge på vej mod et afgørende opgør. I Roskilde gør kong Svend Estridsens krigere sig klar til afsejling. Skibene skal bemandes, årerne gøres klar og forsyningerne stues ombord, før kursen sættes mod Niså, hvor Harald Hårderåde venter.
I efterårsferien bliver børn og voksne en del af forberedelserne. Gå ombord på Havhingsten fra Glendalough, tag fat i årerne, og oplev livet ombord på et krigsskib. Hør fortællingerne om de mennesker, der byggede skibene, sejlede dem og drog i krig med dem.
På Strandengen samles krigerne. Her kan I opleve kamptræning med sværd, økser og skjolde, før Danmark og Norge tørner sammen i det store slag, hvor alle kan være med.
I lejren kan I også møde madsvenden, smage tørfisk og bage fladbrød over bål efter opskrifter inspireret af arkæologiske fund fra vikingetiden.
I Vikingeskibshallen kan I opleve de fem originale vikingeskibe, klæde jer som vikinger og gå på opdagelse i BørneBygden.
På museumsøen kan I bygge jeres egne både i BygBåd-værkstedet og møde bådebyggerne, der arbejder på en ny rekonstruktion af krigsskibet Skuldelev 5.
Efterårsferie 10. - 18. oktober 2026
Højdepunkter i efterårsferien
11.00 og 13.30: Krigershow
Oplev krigerne gøre sig klar til kamp med sværd, økser og skjolde, og lær de teknikker, der skal bruges i slaget.
11.30 og 14.00: Det store slag
Danmark og Norge mødes ved Niså. Alle krigere deltager.
11.00-16.30: Birkakiks og bålmad
Bag fladbrød over bål, smag på vikingetidens mad, og hør om, hvad der blev spist ombord på skibene.
10.30-16.30: Byg din egen båd
10.00-17.00: Oplev de fem vikingeskibe, udstillinger og biograf
Besøg BørneBygden, et børneunivers
Gå ombord i et rekonstrueret vikingeskib
Besøg bådeværftet og rebværkstedet
11.00 og 13.00: Rundvisninger på engelsk
Praktisk information
Årets sidste togt finder sted på Vikingeskibsmuseet i Roskilde fra 10.-18. oktober 2026.
Museet har åbent alle dage kl. 10.00-17.00.
Entré: 165 kr. for voksne. Børn og unge under 18 år har gratis adgang. Familiebillet (2 voksne + børn under 18 år): 310 kr.
Alle ferieaktiviteter er inkluderet i entrébilletten.
Se hele programmet for efterårsferien her og køb billet på www.vikingeskibsmuseet.dk.
