Hvornår begynder en historie? Tænk på din egen. Begynder den, da du blev født? Måske begynder den dengang dine forældre mødte hinanden, eller længe før det endda?
Slaget ved Niså i 1062 er et af de mest berømte slag i vikingetiden. Det er historien om to konger, der gør krav på det samme rige, og om to flåder, der mødes en mørk nat ud for den hallandske kyst ved udmundingen af den svenske å Nissan for endeligt at afgøre, hvem der skal herske over Danmark.
Men for at forstå, hvorfor flåderne mødes ved Niså i 1062, må vi 32 år tilbage i tiden til slaget ved Stiklestad i Norge.
Hovedpersoner i dette kapitel
Olav den Hellige, fordrevet konge af Norge, som forsøger at vinde sit rige tilbage.
Knud den Store, hersker over et imperium, der strækker sig tværs over Nordsøen og omfatter Danmark, England og Norge.
Harald Sigurdsson, Olavs 15-årige halvbror, som senere bliver konge af Norge og kendt som Harald Hårderåde.
Trøndelag, sommeren 1030
Den 15-årige Harald Sigurdsson kæmper sig væk fra slagmarken.
Hans halvbror, kong Olav den Hellige, ligger død blandt de faldne. Den hær, der skulle genvinde Norge, er blevet knust. Hvis Harald bliver genkendt, vil han sandsynligvis dele sin brors skæbne.
En konge i eksil
To år tidligere var Olav den Hellige blevet tvunget på flugt. Knud den Store havde gjort sig til hersker over Danmark og England. Nu vendte han blikket mod Norge, hvor norske stormænd støttede hans sag. I 1028 blev presset så stort, at Olav måtte flygte.
Olav søgte tilflugt hos fyrsten Jaroslav den Vise i Gardariget. Nordboerne brugte navnet Gardariget om de østslaviske riger omkring Novgorod og Kyiv. Området strakte sig over dele af det, der i dag er Rusland, Ukraine og Hviderusland.
Kongen vender tilbage
Sommeren 1030 vender Olav den Hellige tilbage til Norge for at generobre den trone, han har mistet. Landet styres af tilhængere af Knud den Store, som har samlet England, Danmark og Norge i et imperium omkring Nordsøen.
Harald Sigurdsson er 15 år gammel, da han følger sin halvbror mod slaget om Norges krone. Ingen kalder ham endnu Hårderåde, for i 1030 er han blot en dreng på vej ind i sit første store slag. Ingen ved, at han en dag skal blive konge af Norge og en af Nordens mest frygtede krigere.
Ved Stiklestad møder Olavs hær en stor styrke af norske stormænd og bønder, der ikke ønsker ham tilbage som konge. Kampen bliver kort og blodig.
Da dagen er omme, ligger Olav død på slagmarken. Men Harald overlever.
Snorri Sturluson, den islandske forfatter og historiker, der omkring år 1230 nedskrev de norske kongesagaer, beretter om slaget og skriver blandt andet:
"Harald blev såret, men slap væk sammen med andre flygtende folk."
Flygtningen
Den sårede Harald skjuler sig hos bønder, indtil hans sår læges. Derefter flygter han gennem skovene. Først gennem Sverige, siden videre mod øst til Novgorod, en af Europas største handelsbyer, hvor fyrsten Jaroslav den Vise hersker.
På dette tidspunkt ved ingen, at den sårede teenager en dag vil blive kendt som Harald Hårderåde. Han kommer til at kæmpe sig gennem Middelhavet, deltage i felttog på Sicilien og tjene i kejserens livgarde i Konstantinopel, før han vender hjem som konge af Norge.
Og da han gør det, fører hans ambitioner ham ind i en lang konflikt med den danske konge Svend Estridsen. En konflikt, der tre årtier senere fører ham til et afgørende slag ved Niså i Halland.
Hvad er Gardariget?
Gardariget (Gardariki) var nordboernes navn for de østslaviske riger omkring byerne Novgorod og Kyiv.
Navnet kommer af det norrøne ord garðr (gård), som er et område afgrænset af hegn eller volde. Derfor kan Gardariki oversættes som “riget med de indhegnede eller befæstede steder”.
Området strakte sig over dele af det, der i dag er Rusland, Ukraine og Hviderusland, og var i vikingetiden et vigtigt knudepunkt for handel mellem Skandinavien, Østersøen, Byzans og den islamiske verden.
Mange skandinaviske krigere og købmænd rejste gennem Gardariget. Nogle slog sig ned, andre gjorde tjeneste hos de lokale fyrster eller fortsatte videre mod Konstantinopel.
Men før Harald vender hjem, ændrer Norden sig. Knud den Store dør i 1035, og det rige, han har samlet omkring Nordsøen, begynder at gå i opløsning.
I Gardariget, langt fra Norge, vokser Olav den Helliges søn op. Mange ser ham som den retmæssige arving efter den konge, der faldt ved Stiklestad.
Hans navn er Magnus.
Historien om, hvordan Magnus bliver konge af Norge, er næste kapitel i nedtællingen til slaget ved Niså.
Efterårsferie på Vikingeskibsmuseet 10. - 18. oktober 2026
Årets sidste togt
I efterårsferien fortæller vi historien om slaget ved Niså. Her kan du komme helt tæt på menneskene, skibene og de begivenheder, der udspillede sig i sensommeren 1062.
Børn og voksne kan blive en del af besætningen ombord på vikingeskibet Havhingsten fra Glendalough, træne som vikingetidens krigere, deltage i Det Store Slag og forberedelserne til togtet mod Niså.
Vi byder på krigershows, kamptræning, bådbyggeri, bål og fortællinger om et af vikingetidens mest berømte slag.
Se hele programmet her og køb billet www.vikingeskibsmuseet.dk
Åbningstid: Alle dage kl. 10.00-17.00
Entré:
Voksne: 165 kr.
Familiebillet (2 voksne + børn under 18 år): 310 kr.
Børn og unge under 18 år: Gratis adgang
Køb billet
Dagligt i efterårsferien
11.00 og 13.30: Krigershow
11.30 og 14.00: Det store slag
11.00-16.30: Bål og Birkakiks
10.30-16.30: Byg din egen båd
