Vikingernes plyndring i Irland
Vikingernes historie blev indledt med en periode, der varede fra 1795 indtil 830-erne, og som var karakteriseret af hurtige lynangreb. I disse årtier hærgede de med mindre flåder de irske kystområder. Angrebene blev foretaget med en sådan hurtighed, at alle skibe for længst var væk, inden irerne kunne nå at forsvare sig. Inden denne periode var slut havde vikingerne foretaget plyndringer hele vejen rundt om den irske kyststrækning. I 830-erne skete der særligt mange plyndringer, og meget ofte blev det samme kloster angrebet flere gange bl.a. det rige kloster i Armagh, der inden for blot en måned oplevede hele 3 plyndringer. I samme periode blev mindst 25 kirker lettet for værdier.
Klostrenes rigdomme
Målet for vikingernes plyndringer var først og fremmest de rigdomme, der fandtes i klostrene og kirkerne. Disse rummede betragtelige skatte, og samtidig blev de også brugt som gemmested for befolkningens værdier. Man betragtede de irske kirker og klostre som de sikreste steder at anbringe sine skatte, korn eller endda mad.
Man har under et tidligt grundlagt kloster i Derrynaflan fundet et altersæt, der har været brugt ved messen; en sølv kalk, en sølvalterdisk (patene), en sikurvsøseske, og et enkelt bronzekar, formentlig til at vaske hænder i. Genstanden er fra det 8. og 9. århundrede, og det var skatte som disse vikingerne nådesløst stjal fra de irske kirker og klostre. Heldigvis eksisterer dette altersæt endnu – formentlig fordi det var gemt væk for vikingerne.
Vikingerne var ikke de eneste syndere i Irland
Det var ikke kun vikingerne, der var voldelige og plyndrede klostrene for værdier.
Skriftlige kilder omtaler i perioden 795-820 i alt 26 angreb udført af vikingerne, men ikke mindre end 87 udført af irerne selv.
Irland var opdelt i mange selvstændige kongedommer, hvorimellem der ikke herskede fred. Landet var i næsten konstant strid, og klosterplyndringer var der tradition for længe før vikingerne kom til Irland. Klostrene havde i kraft af deres indhold af store værdier en tiltrækkende virkning på folk, der havde brug for kapital. Irerne undgik dog genstande af religiøs værdi, mens vikingerne var mere skrupelløse og slæbte af sted med både hellige bøger, skrin, alterkalke m.m.
