Vikingelege: bevægelse og taktik
Du kan bruge undervisningsforløbet på egen hånd sammen med din klasse eller gruppe. Eleverne skal være fysisk aktive og forløbet er ideelt at booke i forbindelse med et af museets andre tilbud.
Forløbet består af seks lege, vi kender fra vikingetiden og den tidlige middelalder. Andre af legene er inspireret af det skriftlige kildemateriale og de arkæologiske fund, vi i dag har kendskab til, fra perioden.
Forløbet har til hensigt at give eleverne et indblik i leges funktioner i vikingetiden og den tidlige middelalder. I legene sættes der fokus på elevernes evne til at samarbejde og bruge sammensatte bevægelser. Særligt elevernes motoriske færdigheder og brug af styrke er central for de udvalgte lege.
Nedenfor finder du beskrivelser til de seks vikingelege samt en lærervejledning. Ønsker du at printe lærervejledningen eller legene, findes printversioner i højre kolonne.
» Læs om de forskellige lege her (pdf)...
» Læs lærervejledning, hvor du finder historisk baggrundsmateriale og spilleregler for legene (pdf)...
Målgruppe: 1.-10. klasse
Fag: historie og idræt
Periode: maj/juni og august/september
Kompetenceområder som forløbet understøtter:
Historie: kronologi og sammenhænge
Idræt: alsidig idrætsudøvelse & idrætskultur og relationer
Antal: max. 32 elever
Varighed: Ca. 2 timer
Pris: 150 kr.
Praktisk:
Når I ankommer til Vikingeskibsmuseet skal I henvende jer i billetsalget på Museumsøen eller i Vikingeskibshallen. De vil angive hvor på museets område, I kan finde kasserne med legene og hvor I må afholde legene.
Husk at pakke legene ned, når I er færdige og sætte hængelås på kassen.
Send forespørgsel: Klik her for at udfylde vores formular
» Tilbydes gratis til folkeskoler i Roskilde. Læs om aftalen her.
Kontakt
Pædagogisk/didaktisk vejledning
Kathrine Noes Sørensen
E-mail: kns(at)vikingeskibsmuseet.dk
Telefon: +45 46 300 254
Bestilling af undervisningsforløb
E-mail: booking(a)vikmus.dk
Telefon: +45 46 300 253
Telefontid Bookingen: Hverdage 10-14
Send forespørgsel: Klik her for at udfylde vores formular
Kontakt gerne bookingen 5 uger før dit besøg, så har vi de bedste chancer, for at skabe gode rammer for jeres besøg. I er altid velkomne til at kontakte booking og forhøre jer om mulighederne - også selvom der er mindre end 5 uger, til I vil besøge os.
Materiale til print
Find inspiration til forberedelse og efterbearbejdelse af dit museumsbesøg under 'Undervisningsmaterialer'.